Om mig

Jeg hedder Johanne og er 29 år gammel. Jeg bor i Østjylland i en lille skøn by, sammen med min mand, min Tyrk, vores to drengebørn. Rapanden på 4 år og Frøhopperen på 1 år. Jeg kommer oprindeligt fra Vestjylland, men jeg har boet i Østjylland de sidste 10 år. Men hvad er det man siger: du kan tage pigen væk fra Vestjylland, men du kan aldrig tage Vestjyden ud af pigen.

Bloggen handler om vores trivielle leverpostej liv og det voksne liv. Et tal fortæller mig, at jeg ér voksen, men jeg føler mig ikke altid voksen. Hvad vil det i øvrigt også sige at være voksen?

Huslivet. I 2016 købte vi vores lille gule hus med umbra grønne vinduer. Naturligvis optager tanker om huslivet mig. Jeg er glad for det og bruger en stor del af min tid på det. Det være sig både indretning, DIY møbler, genbrugsfund, havearbejde og meget andet.

Kultur. Herhjemme er vi ét stort kulturelt kaos, uden overhovedet at være kulturelle. Min mand har rødder i Tyrkiet, så kultur optager vores tanker. Det er et spændende emne, som jeg ofte berør. Jeg vil gerne omfavne og forene både den danske og den tyrkiske kultur, og lære mine drenge, at omfavne kulturen og ikke mindst differentieringen i vores kulturer.

Børn. Jeg har to drengebørn, som fylder det meste af min fritid. Mine Rapand, der er fire år og min Frøhopper, der er 1 år. Jeg forsøger, at være en bevidst Mor, der er nærværende, er kærlig og omsorgsfuld. Skabe rammerne for et liv, hvor mine børn er glade, bliver udfordret og rustet til livet. Et trygt liv, som de vil mindes med glæde.

Personligt. Jeg bruger også bloggen til, at placerer al mit tankeskrald et sted. Jeg synes, at det kan være svært at finde rundt i alle de voksne beslutninger og al den forvirring og ikke mindst de forventninger det giver, at være voksen. Det kan syne umuligt, at tage de rette beslutninger i livet, hvilket også optager mine mange, mange tanker.

Velkommen til – jeg håber, at du vil blive hængende.