Om livet Personlige indlæg

Et slidt hjerte og en vuggende krop #1

24. juni 2018

Jeg kom til at skrive et indlæg så langt. Følelserne tog over og tasterne blev slidt – det har jeg delt op i tre afsnit, der vil blive udgivet de næste dage. Tag pænt imod det.


Hjernen kan fortrænge, men kroppen husker. Kroppen kan huske lugte, følelser, berøring eller en sindstilstand. Den anden dag fik jeg en følelse. En følelse, som jeg ikke har haft i årevis, noget jeg ikke har mærket i min krop lige så længe, men en følelse der blev skudt gennem min krop skarpere end en sylespids. Det gjorde ondt. Tilbage til den tid hvor mit hjerte var slidt og min vuggende krop var kaotisk. Den tid hvor mine tanker var usammenhængende og mine hænder i uro og roen var et ukendt fænomen. Søvnløse nætter i årevis og kun en hvæsen kom sagte ud gennem mine tænder. Jeg kan ikke genkende, hvem jeg var, ej heller hvem jeg falsk forsøgte at være. Jeg skålede med smil, imens min krop var sort. Jeg var ikke et nemt barn og slet ikke en nem ung, at være voksen til. Jeg bøvlede rundt med at finde den der mening, som folk taler om. Meningen med mig, meningen med livet og meningen med meningen. Jeg havde skarpe klør og mistet min vilje, forstand, ungdom og krop. Hvor var den? Jeg var ikke i stand til at finde den frem.

Jeg har det vel godt, tænkte jeg, men hvorfor har jeg det så sådan her? Hvad har jeg dog gjort?

Følelsen af at være grådlabil og grådkvalt i døgnets fireogtyvetimer. Jeg kunne have tænkt på mig selv. Jeg kunne have levet. Jeg kunne have fundet min ungdom. Jeg kunne så meget og alligevel så lidt. Dumheder fyldte og idioti var hverdag i modsætning til glæde. For lidt – og for meget, var hele tiden omkringfarende i mit liv, i mine handlinger og i mine tanker. Hvad er der så mere? Hvad laver jeg her? Hvad laver jeg her? Hvor går min vej hen og hvad skal jeg der? Mit livstog kørte afsted, uden chauffør, uden retning og uden skinner. Hvor skulle det hen? Og kunne jeg hoppe af? Forvirringen, meningsløsheden og forstanden var intakt, som følelse og tanke. Tiden gik og jeg blev ældre – en slags voksen, om man vil.

Kærlighed til dig   -Johanne  

Hvis du har lyst, kan du følge mig og blive opdateret via de sociale medier, FacebookInstagram og på Bloglovin.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar