Hverdagens trivialiteter

Spontan ferie

4. april 2018

Vi tager sgu på ferie. Som i lige nu. Vi sidder alle fire i bilen på motervejen og kører lige til hastighedsgrænsen. Ikke til sydens sol, som mine google søgninger ellers har kredset sig om den seneste tid, indtil min kløgtige Tyrk rigtignok sagde, at vi jo lige skal have pas til begge drenge, inden mit projekt kan blive en realitet. En mindre detalje, som jeg ikke havde skænket en tanke – det er derfor ham og jeg komplimenterer hinanden så godt. Jeg får ideerne, klør på og lige inden jeg gør noget endeligt, fortæller min ansvarsfulde mand om alle de mellemregninger jeg ikke har med. Jeg ér bare dårlig til matematik. ;) Men denne gang havde jeg ikke glemt en mellemregning – medmindre der dukker en op, som hverken min Tyrk eller jeg har overvejet. Vi har kun vendt om tre gange, men nu ligner det, at vi har alt med, resten må vi købe os til.

Det er vores første ferie alene, os fire, uden vi skal mødes med andre. Der er intet galt med det andet, men jeg ser frem til et par dage bare os fire, med masser af oplevelser i vente. Sidste gang vi var alene afsted var Frøhopperen ingenlunde i støbeskeen, og Rapanden var kun halvandet år, da var vi i Tyrkiet og delvist var alene, bare os tre. Det var en dejlig ferie. Jeg satser stærkt på, at denne bliver det samme. Vi skal bo på bare 20 kvm og jeg har købt nemt og hurtigt mad, der ingen tid tager at lave, så vi bare kan bruge tiden sammen. Jeg har nemlig besluttet, at nærvær skal være overskriften for de næste dage.

Nærvær. Ferie. Nu.

Jesperhus feriepark – gør jer klar, til den hæsblæsende familie på fire. Vi er klar til jer.

Kærlighed til dig   -Johanne  

Hvis du har lyst, kan du følge mig og blive opdateret via de sociale medier, FacebookInstagram og på Bloglovin.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar