Hverdagens trivialiteter Velvære

Hjælp til tør hovedbund – hjemmelavet hårmaske – Chleopatra oils

16. april 2018


Reklame


Jeg har været gravid to gange og begge gange har allerførste spæde tegn været en ualmindelig tør hovedbund. Ikke særlig sexet eller pænt. Nu er det to og et halvt år siden jeg sidste gang stod med to magiske streger på en pind og siden da, har jeg været plaget af den tørre hovedbund. Jeg har prøvet forskellige husmoderråd, med hverdagsolier, æg og ingen produkter i en periode, men intet har virket vedvarende. Jeg har kløet og kløet, jeg er blevet tjekket for lus adskillige gange, men har endnu min debut med de små kryb til gode. Jeg har sågar i et svagt øjeblik, ønsket mig de små dyr, så jeg blot kunne smide en shampoo i håret og så var det overstået, det mener jeg naturligvis ikke, men det er ret udfordrende at have sådan en konstant kløe i hovedbunden.

Af den årsag fandt jeg frem til CHLEOPATRA OLIER, som har mange, mange olier. Ens for dem alle er, at de er 100% naturlige og rene. Da jeg blev gravid allerførste gang for snart seks år siden, begyndte jeg at blive optaget af ikke at fylde min familie og jeg med kemi og unødvendig parfume, den filosofi holder ved. Min hud og krop føles bare anderledes, når den glædes med naturlige produkter. Jeg har brugt forskellige olier gennem årene til både indvortes og udvortes brug, alle sammen med positiv virkning. Nogle holder ved endnu og andre er blevet glemt eller er blevet unødvendige som tiden er gået.
Jeg kiggede deres hjemmeside igennem, hvor de har virkelig mange forskellige olie. Altså som i virkelig mange, det kan næsten virke overvældende med så mange og det kan være svært at vælge den der er helt rigtig, som passer lige præcis til min udfordring. Derfor blev jeg ret glad, da jeg så, at de har en guide til hvordan du kan lave din egen hårmaske, med olier og andre nærende ingredienser. Der fra læste jeg grundigt om olierne og de andre to ingredienser der også skal i. Pludselig blev det ret nemt at finde ud af hvilke olier der netop passer til mig og min hovedbund.

Jeg valgte den hårmaske, der hedder Shea butter hårmaske, der er kun 5 ingredienser, og til hver omgang jeg har lavet, har jeg ikke brugt meget, så der er til maaaaange gange ved køb af ingredienserne. Jeg har tidligere brugt et andet produkt med Shea Butter i og var meget tilfreds, det har et lækkert produkt, der genopretter hårsækkene og hovedbunden. Shea butter er meget fed og rig på A, E og K vitamin. A-vitaminen hjælper med at fugte hovedbunden. Og så benævnes det endda, at shea butter også kan fremme hårvæksten, det har jeg dog ikke bemærket efter bare en måned. ;) Der er også Argan olie i, der bliver kaldt “det flydende guld”, og en “mirakelolie”, for sine fantastiske egenskaber og fordele. Den er rig på E-vitamin og fedtsyrer, som nærer hovedbunden. Så er der kokosolie i, den olie bruger jeg også i køkkenet, så den var på forhånd kendt. Kokosolien er helbredende og indeholder næringsstoffer, der giver mange fordele for håret og direkte fjernelse af kløende hovedbund. Et andet produkt, som jeg også altid har i mit overskab i køkkenet er honning. Honning er et af de mest populære valg til hårmasker og behandlinger til håret, fordi det er fyldt med kraftige antioxidanter og næringsstoffer, som øger hårheden i hovedbunden. Honning renser naturligt håret og er et stærkt antiseptisk middel, som afværger bakterier og svampe, der kan forårsage hovedbundsinfektion. Og jeg ved af erfaring, at det er nemt at skylle ud og giver blot håret en dejlig duft. Sidst, men bestemt ikke uvigtig, brugte jeg også en eucalyptusolie, der er meget koncentreret, så det kun er ganske få dråber du skal bruge. Foruden den vidunderlige duft, hjælper olien med at balancere pH-værdien i hovedbunden og så eliminerer den skæl og kløende hovedbund. Og en lille bonus er, at håret har en mild duft af eucalyptus helt op til en uge efter. Ikke så kraftig at andre har bemærket det, men kun mig selv. Jeg er altså så pjattet med duften og har derfor også lige købt en eucalyptus plante til haven, der tilmed også er pæn. Jeg kan også finde på, at putte et par dråber i badekaret, når drengene er i karbad.

Gennem den sidste måned har jeg lavet hårmasken seks gange. Det tager under fem minutter at lave den, så der behøver ikke være langt fra tanke til handling. Det er ikke omstændeligt, da det kun kræver et vandbad og de fem ingredienser, jeg har nævnt ovenfor. Jeg har haft det i håret mindst en time og flere gange har jeg haft det i længere tid, da jeg har fordelt den i håret og lavet andre ting imens. For eksempel kan det varmt anbefales, at sidde på terrassen, med solen i ansigtet og en kop varm kaffe i hånden. ;)
Allerede efter første gang blev kløen mindre, det var dog ikke væk, så der gik kun et par dage, så lavede jeg endnu en maske og fordelte det i mit hår. Efter anden gang synes jeg, at kløen var helt væk og der kun var den skønne duft af eucalyptus tilbage. Den efterfølgende uge gjorde jeg det også et par gange, men siden har jeg kun gjort det én gang i løbet af ugen og jeg mærker faktisk ingen kløe mere. Jeg har intet ønske om, at forsøge med at stoppe med at bruge hårmasken, da den har så stor effekt og jeg har været så plaget af kløen i flere år.

Hvis du har mod på, at gøre noget godt for dig – så prøv det! Det hjælper på tør hovedbund og det har samtidig en masse andre gavnlige effekter. Mit hår er blevet blødere, pænere og ser markant sundere ud.


Ingredienser

Vejledning – sådan blander du din shea butter hårmaske sammen

Læg shea smørret i en varmesikret skål.

Anbring skålen i en gryde med lidt varm vand (skal ikke være kogende, bare varmt nok til, at det kan blødgøre smørret).

Vent på at smørret er blødgjort (ikke smeltet, bare blødgjort).

Fjern skålen fra det varme vand og tilføj resten af ingredienserne.

Miks det eventuelt sammen med en ren gaffel.

Du får en cremet blød shea butter hårmaske. Kun med helt naturlige ingredienser og helt fri for kedelig kemi.

Sådan påfører du din shea butter hårmaske

Dyp et par fingre i shea butter hårmasken og start med at massere det ind i din hovedbund.

Dæk alle områder af din hovedbund, og bevæg dig så videre til dine hårstrå. Når man har så meget hår som jeg, kan det være en fordel at lave en dobbeltportion nogle gange, da der ellers ikke er nok til at al håret kan få glæden af de vidunderlige dråber.

Når du har påført masken til hele håret, skal du binde dit hår op i en knold, eventuelt ved hjælp af en pose eller en badehætte, så det bedre kan fange varmen og fugten.

Efter en time vaskes hårmasken ud med en god shampoo og masser af vand. Skyl grundigt så alt kommer ud og du vil opleve et nyt silkeagtigt og skinnende hår.


Det er så lækkert. Fortæl mig lige, hvis du prøver det, ikk? :)

Kærlighed til dig   -Johanne  

Hvis du har lyst, kan du følge mig og blive opdateret via de sociale medier, FacebookInstagram og på Bloglovin.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar