Om livet

En ny type dag

2. marts 2018

Én voksen er kørt på arbejde, ét minimenneske er afleveret i Vuggestuen og – hold nu fast – ét andet minimenneske er afleveret i børnehaven og den sidste voksne er på vej på arbejde! Det føles som en helt ny dagligdag, der begynder efter fem ugers bacille invasion i krop og hus. Det har været en hård nød at knække, men nu lysner det endelig. Når vi nu er ved at være så langt som vi er i dette sygdomshalløj, så har det været befriende at blive mindet om hvor skøn leverpostejs hverdagen er. Noget så simpelt som at blive vækket at lidt for friske børn inden vækkeuret ringer, stå op, lave mad, gå i bad, afleverer to børn, køre på arbejde, være tilstede på sit arbejde uden dårlig samvittighed eller sygetanker til børn og hjem, hente to børn, handle, lave aftensmad, spise alle fire, bade børn, putte børn – for at gentage præcis samme procedure den efterfølgende dag. Hverdag – det vi stiler efter – rutinen – det der måske kan syne kedeligt, er ingenlunde kedeligt, sat i relief til fem ugers umuligt puslespil.

Jeg er fuldstændig fyldt op med varme, glæde og kærlighed. Måske især fordi jeg mærkede helt andre følelser den anden dag, der endte i et skriv som du kan læse HER. I går var jeg sammen med de to piger, som jeg har kendt allerlængst tid – 23 år har vi regnet frem til. 23 år kan virke fjollet, når jeg nu kun føler mig som en på tyve – flere ting begynder at indikere de 30 år. Shit. En aften sammen med pigerne kan gøre underværker. God mad og biograftur gjorde heller ikke min aften værre.

Humøret er løftet og at aflevere mine to pæne brunøjede små mennesker, har også gjort noget dejligt.

Ha’ lige en vidunderlig weekend. :)

Kærlighed til dig   -Johanne  

Hvis du har lyst, kan du følge mig og blive opdateret via de sociale medier, FacebookInstagram og på Bloglovin.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar