Noget med børn

Søskende

16. januar 2018

Når en dør lukkes, åbnes en ny – siges der. Det tror jeg såmænd er ganske rigtigt og har oplevet det mange gange gennem mit liv. Lige nu oplever jeg, at én dør er blevet lukket, men allerede inden den blev lukket oplevede jeg, at en anden begyndte at åbne sig. Nu tør jeg tro på det og dermed også sige det højt.

Allerede i juleferien bemærkede jeg, at mine to drenge fandt hinanden på en ny måde, en måde hvorpå de leger sammen, gensidig glæde og mere lige end tidligere. De leger naturligvis ikke lige, da der er tre år imellem dem, og det vil heller aldrig blive målet. Summa summarum er, at de leger sammen. Jeg er blevet mere overflødig og de kan nu bruge længere tid sammen hvor legen flyder, snakken går og deres grin fylder huset. Dét har jeg ventet på – med længsel!

Og ja, alle aldre har sin charme og mine børn har naturligvis været vidunderlige siden de blev født, men jeg må også tilstå, at få barn nummer to har været det ultimativ hårdeste jeg har været udsat for helt personligt. Det har været fucking hårdt! Det handler om mange ting og er ikke ensidigt fordi, der nu er to børn, der skal have mad, der skal puttes og alle andre rutiner, men mere hvordan jeg har følt det indeni. Jeg har været sat mere på prøve som mor og som menneske end nogensinde før, jeg har grædt og været revet midt over, jeg har følt mig uduelig og været så udkørt, at jeg hverken har genkendt mig selv eller vidst hvilken retning jeg bevægede mig mod. Jeg har følt mig som sat i fængsel og fået taget al frihed og egenrådighed. Til tider har jeg ønsket mig langt, langt væk. Disse følelser har været svære at placere, håndtere og forstå, jeg har ikke anet hvad jeg skulle stille op med dem. På et eller andet ubestemt tidpunkt begyndte det dog at vende, da jeg sagde det højt til min mand allerførst og senere til andre omkring mig. Da jeg begyndte at erkende mine tanker og følelser for så at kunne arbejde med mig selv. Nu er der gået en rum tid og jeg er ved at have det så meget på afstand og kan tale om det uden at få hjertebanken og så er vi som familie ved at være ovre dette såkaldte babyfængsel. Halleluja for det. Det var en hel masse ord, for at forklare den følelse af lykke jeg stod med i morges, som jeg tog helt ind i hjertekulen og krammede rigtig hårdt.

I morges oplevede jeg så det, der er en del af målet i mit liv – at gøre mine børn uafhængige og selvstændige. Døren blev lukket og snakken samt deres vidunderlige grin fyldte værelset og trængte gennem døren, imens jeg stod på den anden side og blev fyldt med lykke og glædeståre.

Jeg har altid selv ønsket mig en søskende, at være tæt med både aldersmæssigt og i kærlighed, en partner in crime gennem min barndom og en at skændes med. Sådan som søskende gør. Det forstår jeg måske nu. Selvom jeg fornemmer, at de to baryler vil give mig gråt hår før tid, elsker jeg dem og er ovenud lykkelig for, at de altid vil have hinanden.

Søskende. Som søskende er.

Kærlighed til dig   -Johanne  

Hvis du har lyst, kan du følge mig og blive opdateret via de sociale medier, FacebookInstagram og på Bloglovin.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar