Om livet

#onsdagsskrald – 6 år

17. januar 2018

I går modtog jeg en opmuntrende besked fra mig mor om, at det lige i går var seks år siden, at jeg færdiggjorde min uddannelse. Seks år! Det synes jeg alligevel er ret vildt og lidt uforståeligt. Når det så er sagt, så er det måske slet ikke så vildt alligevel. På de seks år har jeg haft to jobs – tre forskellige steder, flyttede sammen med Tyrken, fået to børn, været på et ikke-flatterende tal på vægten og jeg har været i mit livs bedste form, jeg har købt fire biler, flyttet tre gange, købt et hus, været til 21 festivaler, mistet min Bedstemor, mødt uendelig mange vidunderlige mennesker, smidt nogle enkelte mennesker ud af mit liv, genoptaget kontakten til nogle søde mennesker, grinet så tårene trillede, grædt og knuget mig sammen som en bold i ren ulykkelighed og mærket hvordan lykken og roen har ramt mig nu i en alder af knap tredive år og ret præcist seks år efter jeg færdiggjorde det, jeg troede var umuligt. Jeg mister næsten pusten ved at tænke tilbage, samtidig med, at jeg ikke kan forestille mit liv spor anderledes og heller ikke ønsker det anderledes.

Helt ærligt.

I skrivende stund sidder vi alle fire ved spisebordet, Rapanden og Tyrken spiller et spil og taler en hel masse om tal, plus og minus, noget jeg næsten ikke forstår og måske også synes er dræbende kedeligt, men fuldstændig fantastisk at høre hvordan et lille minimenneske kan lære nye ting. Mit minimenneske, vel at mærke. Alt imens Frøhopperen sidder ved bordenden og kigger ihærdigt på sine fingre, ligesom sin Baba og Abi, men ikke helt forstår konceptet og i stedet mæsker sig i skumfiduser. #speltmor

Hvordan kan jeg ønske det anderledes? Min familie, vores kærlighed, som ingen andre kan forstå eller blive en del af på lige vilkår som os. Det kan jeg ikke og ønsker heller ikke det ændre sig.

I går delte jeg ovenstående billede på min Instagram, jeg synes teksten er så rammende, perfekt og nogle gange vildt irriterende. Lidt ligesom livet. ;)

Hvis du tænker seks år tilbage i dit liv, er du så der, hvor du havde forudset det og/eller ønsket det?

Kærlighed til dig   -Johanne  

Hvis du har lyst, kan du følge mig og blive opdateret via de sociale medier, FacebookInstagram og på Bloglovin.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar