Personlige indlæg

Hvorfor blogge?

2. januar 2018

Jeg har brug for og lyst til at gøre status over bloggen og den tid den har levet, som er i cirka halvandet år. Da jeg oprettede bloggen en formiddag i august, imens jeg sad alene i stuen og min baby sov sine klassiske tyve minutter udenfor i barnevognen, var jeg lige dele skræmt og spændt. Det var en stor beslutning og til at begynde med fortalte jeg det ikke til én eneste, heller ikke min husbond, som jeg ellers deler alt i min verden med. Jeg turde ikke. Jeg havde brugt mange timer på, at overveje, gruble og vurdere, om det var noget jeg havde lyst- og mod til at springe ud i. Jeg tvivlede ikke på min lyst til at skrive, men jeg tvivlede på min lyst til de eventuelle konsekvenser og alle andres tanker, sidstnævnt fyldte mest i mit tankespind. I nogle få tilfælde går jeg op i hvad andre tænker og det gjorde jeg blandt andet ved bloggens opstart, da det skulle være et offentligt tilgængeligt forum. Min bekymring gik blandt andet på, om det ville føles anmassende for andre mennesker. Jeg mærkede efter og konkluderede, at jeg ikke vil leve efter hvad alle andre (måske) kan tænke af negative tanker om mig og at følge med på bloggen jo er helt og aldeles frivilligt. Så jeg ignorerede min frygt og imens varmen steg op til mit ansigt trykkede jeg opret blog, med de vildeste sommerfugle baskende rundt i min mave.

Blogverdenen

Til at begynde med var jeg hemmelig om min blog, selvfølgelig fortalte jeg det efter få dage til min Tyrk og vi talte om alle sider der kan følge med sådan en blog. Han har fra mine allerførste ord været støttende og bakket mig hundredeprocent op. Til andre undveg jeg at fortælle om bloggen og jeg fik koldsved, hvis andre hev det ud af mig, i takt med at flere og flere fandt ud af det og begyndte at følge med. Det var min ting, som jeg gjorde og gør for mig, og noget jeg anså for værende en lidt skør hobby. Jeg ved, at nogle mennesker ser det som en selviscenesættende platform, hvilket jeg delvis er enig i, det er bare så meget mere også. Fordi jeg havde det sådan, så føltes det unaturligt og tenderende til pinligt at dele ud af min skøre glæde ved at skrive om mit lille univers. Mine tanker er begyndt at vende og jeg er sgu stolt over hvad bloggen har ført med sig. Bloggen har igen og igen ført mit ud på dybt vand, men jeg bliver stødt bedre til at svømme og har fundet min helt egen svømmestil. Det er stadig frivilligt at følge med og det er en tanke jeg fortsat arbejder med dagligt.

TAK, fordi du følger med og bidrager tilbage med dine tanker. Uanset hvor meget du læser med, både på bloggen og på de sociale medier gør det mig glad. Når jeg modtager henvendelser tilbage efter et indlæg, som har rørt dig, bliver jeg så glad og rørt helt ind i knoglerne. Sammen med min egen glæde ved skriblerierne er det, det vigtigste og det der betyder noget for mig.

Tak, for dig.

Kærlighed til dig   -Johanne  

Hvis du har lyst, kan du følge mig og blive opdateret via de sociale medier, FacebookInstagram og på Bloglovin.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar