Noget med børn

#onsdagsskrald – pylret skrald. Måske

20. december 2017

I dag er der masser af skrald. Skrald der muligvis burde blive inde i mig og så alligevel. Hvis jeg skrev et indlæg, der virkede lummert og lykkeligt, så ville det ikke være ægte. Da jeg i skrivende stund sidder med hævede øjne efter alle de tåre der har forladt mit korpus samt en knude i maven, der er større end min mave kan rumme – hvilket ikke fortæller så lidt endda. Det er egentlig ikke fordi der er sket noget forfærdeligt, eller noget jeg ikke har prøvet før og for andre synes det sikkert helt fjollet. Ikke destomindre fylder det for mig. Det er min lille Frøhopper jeg taler om. Mit lille stærke kærlighedsbarn, der alligevel er så skrøbelig. Den 7. januar 2017 begyndte en lang række sygdomssymptomer og flere besøg hos både læge og hospitalet og hver eneste gang var jeg fyldt med frygt. En frygt for at miste ham i den videste udstrækning, en frygt for at overse noget, en frygt for at sygeliggøre for meget og være pylret – en frygt for at fejle som forældre og ikke passe på mit lille barn.

I dag kunne jeg høre på den udfordrede vejrtrækning hos min Frø, at jeg måtte rådføre mig med en læge. Denne læge valgte ikke at udvise forståelse, hun valgte, at fortælle mig, hvad jeg ikke skulle gøre og ikke hvad jeg skulle gøre. Altså lige indtil jeg var på vej ud ad døren og fik kastet i hovedet at hvis han får det værre, skal du ringe til lægevagten, fordi han så skal han kigges på og have hjælp til at trække vejret. Okay – så er jeg pylret eller var det ok jeg reagerede? Jeg fatter ikke altid, hvordan sådan en reaktion skal håndteres og hvem der i øvrigt havde gavn af denne konsultation.

Ah. Det føltes rart at få ud gennem fingrene. Nu kan jeg putte mig ind til min Frø og få sovet inden en ny og god dag i morgen begynder – andensidste dag inden JULEFERIEN.

Se ham lige – han er sgu da for sød. Selvom han sover, har feber og piber – på billedet ses intet andet, end verdens sødeste Frø.

Du kan læse om én af de gange, vi har været indlagt med denne lille skabning lige HER.

Kærlighed til dig
-Johanne

Hvis du har lyst, kan du følge mig og blive opdateret via de sociale medier, FacebookInstagram og på Bloglovin.

Kærlighed til dig   -Johanne  

Hvis du har lyst, kan du følge mig og blive opdateret via de sociale medier, FacebookInstagram og på Bloglovin.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar