Om livet

Det er gratis at drømme

4. november 2017

Jeg har haft en af de der uger, hvor planlægning var altafgørende for at det kunne lykkes. Hvor jeg handlede på forhånd og forberedte alt de jeg kunne til ugens løb, hvor Tyrken og jeg blot har givet hinanden en high five i hoveddøren, den ene var gået i seng, inden den anden kom hjem og jeg i hvert tilfælde ikke har set meget til mine børn. Det har været en spændende og inspirerende uge, ikke fordi jeg ikke har set min familie forstås, men fordi jeg har lavet noget gode ting. Jeg har trænet mere end jeg plejer, jeg har været på kursus, jeg har været i biografen og set MENS VI LEVER, og qua filmen blevet mindet om vigtigheden af at leve, mens vi lever. Banalt, bevares, men ikke desto mindre sandt. Afslutningsvis var jeg på kursus i går, hvor dagen blev sluttet af med en omgang poker.

Personality poker. Det var interessant og selvom det ikke var revolutionerende viden, så gav det alligevel en indsigt og måske allermest en påmindelse om, hvilken type jeg er og hvad jeg skal fodre mig selv med, for at blive inspireret i livet. Sidstnævnt tænker jeg, er helt afgørende for vores livskvalitet, hvis vi forestiller os, at vi selv har ansvaret for vores lykke. Det kan jeg nu engang bedst forestille mig.

Det er gratis at drømme

Det koster det samme at drømme sig hen til en våd og utæt hytte, som det gør at drømme sig til en vidunderlig ferie i Vietnam og et evigt godt helbred. Da jeg var en lille pige, drømte jeg allermest om lykke og at få mine egne børn. De to drømme har varet ved som mine største drømme, et godt helbred til min familie og mig, er dog blevet tilføjet sidenhen. Børn og et godt helbred har vi fået og lykke oplever jeg glimtvis, sådan som jeg tror på det skal være.

Her er den hånd jeg endte med i Personality poker. Det passer godt på mig, nogle træk er jeg stolte af, andre er jeg knap så stolte af. Dog ved jeg, at alle træk kan være en styrke, når jeg formår at bruge det rigtigt og konstruktivt. Jeg har en fremdrift og et gåpåmod så enorm, så længe jeg er inspireret, ellers bliver min utålmodighed så fremtræden, at jeg har svært ved at tæmme den. Det har sat nogle tanker i gang inde i mig om hvad fremtiden mon skal bringe.

Jeg glæder mig og det er jo gratis at drømme.

Kærlighed til dig
-Johanne

Hvis du har lyst, kan du følge mig og blive opdateret via de sociale medier, FacebookInstagram og på Bloglovin.

Kærlighed til dig   -Johanne  

Hvis du har lyst, kan du følge mig og blive opdateret via de sociale medier, FacebookInstagram og på Bloglovin.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar