Noget med børn

Dén mor og dét barn

14. november 2017

Er jeg dén mor nu? Har jeg dét barn?

Begge – er negativt ladet og fordømmende tanker om mig selv. Tanker jeg hader, men som ikke destomindre har fyldt mit tankesæt i dagevis. Er jeg nu den forælder der har produceret et barn, jeg ikke kan styre, et barn der er udadreagerende, et barn andre forældre taler om, et barn der kan syne uopdragen. Et barn der kan mistænkes misforstået, uset og uden omsorg. Shit mand. Mit barn, som jeg elsker højere end livet. Mit barn, der har de svært. Mit barn, der har det uendelig svært og som er så frustreret, at reaktionerne ingen ende vil tage. Mit barn. Mit barn, som jeg elsker og som jeg drager omsorg for og har ansvaret for.

Mit barn, jeg i begyndelsen undlod omtale, da jeg ringede til lægevagten for at forklarer, at mit andet elskede barn, var blevet bidt så hård, at der var hul på huden. Mit barn, som jeg elsker og rummer, omend det har været en opgave så stor, så jeg har følt, at jeg har været tæt på et bristepunkt. Mit barn, der er så tosset at han kan få mig til at grine på kommando. Mit barn, der er så vild at jeg imponeres dag efter dag. Mit barn, der har et grin der gør, at vi forudser han får en karrierer i piratland, imens han får os alle til at grine så tårene triller.

Mit barn, jeg i dag skal til samtale om, så vi forhåbentlig kan hjælpe ham videre, så han bliver min glade lille piratdreng, der tosser rundt og leger dejligt sammen med dem han har omkring sig.

Og ja, jeg er dén mor, der har dét barn, jeg elsker så højt.

Mit barn.

Kærlighed til dig
-Johanne

Hvis du har lyst, kan du følge mig og blive opdateret via de sociale medier, FacebookInstagram og på Bloglovin.

Kærlighed til dig   -Johanne  

Hvis du har lyst, kan du følge mig og blive opdateret via de sociale medier, FacebookInstagram og på Bloglovin.

Relaterede Indlæg

2 Kommentarer

  • Svar Vivi Ahrndt Lehmann 14. november 2017 at 10:28

    Så stærk skrevet 💕
    Det er en frygt og frustration, der er I os forældre og når den så bliver til virkelig, hvad gør jeg’et så.

    • Svar virkeligvoksen 22. november 2017 at 22:11

      Tak, for ordene. :)
      Du har ret, det er svært og kan brænde i hele kroppen imens håbet fylder hver en celle i ens krop.

    Skriv kommentar