Noget med børn

Et brændende savn

17. oktober 2017

I søndags var det fint, i går var det OK, men nu er det ikke så sjovt mere og i morgen er det (heldigvis) slut. Hvad taler jeg om? Savnet. Jeg taler om savnet. Savnet til min lille Rapand, min ældste, mit fjollehoved, min kærlighedsklump, min Elias. Jeg savner ham så meget, at jeg begynder at mærke savnet brænde i min mave, klumpen vokse og jeg forudser, at der ikke skal megen modgang til, inden mit eneste løsningsforslag vil være, at jeg sætter mig ned og hyler, indtil der kommer en voksen og fortæller mig at det nok skal gå. Fordi det selvfølgelig nok skal gå. Han er på ferie først hos sine bedsteforældre i et par døgn og nu hos sin Mormor og Morfar. Det er første gang han sover væk fra sin mor i tre dage. Det er hårdt for én og ikke det mindste hårdt for en anden. Han savner ikke os, han har været ude og flyve, været ved Vesterhavet, gået ture, lavet Halloween sjov, fløjet med drone, grinet, set en masse familie og måske vigtigst, sovet og leget sammen med sin kusine i to døgn. Dét er lykken. Lige præcis derfor, vil jeg være en virkelig tarvelig mor, hvis jeg fratog ham denne mulighed, hvis jeg ikke ville sætte min drengs behov over mit behov og mit savn. Særligt fordi alternativet ville være, at være i børnehaven mellem 8 og 9 timer i tre dage. Ikke fordi han bruger sin hverdag i en dårlig børnehave, det gør han ikke, men her var alternativet at være sammen med sin familie.

Så jeg forsøger at trække vejret helt ned i maven, minde mig selv om, at jeg jo er den voksne. Jeg nyder også at have fuldt fokus på mit andet barn, inden resten af enheden får ferie i morgen og derfor kører til Vestjylland. Hvor jeg vil give min Rapand et knus og blive varm i kroppen ved tanken om, at tilbringe et par døgn i Vestjylland sammen med min familie. Det er i øvrigt første gang i mange måneder, at vi skal have et par dage derover. Derefter vil jeg knuge, kysse, kramme og snuse mit kærlighedsbarometer fuldt op igen, af tiden og glæden ved at have begge mine drenge i min favn igen.

Dét er meget værd.

Og kom så lige i morgen. Tak.

Allermest fordi at det i søndags var fint, i går var det OK, men nu er det altså ikke så sjovt mere og i morgen er det (heldigvis) slut.

I morgen.

Kærlighed til dig
-Johanne

Hvis du har lyst, kan du følge mig og blive opdateret via de sociale medier, FacebookInstagram og på Bloglovin.

Kærlighed til dig   -Johanne  

Hvis du har lyst, kan du følge mig og blive opdateret via de sociale medier, FacebookInstagram og på Bloglovin.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar