Om livet

Hvordan går det så?

6. september 2017

Ja, hvordan går det så. Mit projekt med at være  mere nærværende. Nogle gange går det godt og andre gange går det knap så godt og så er der de gange, hvor det ingenlunde går. Fordi jeg er blevet så bevidst om, hvad jeg gerne vil, at jeg gerne vil være mere nærværende, kan jeg straks se, hvilken effekt det har. Og det er både det gode, men så sandelig også det der er knap så godt. Jeg synes, at det er skræmmende at mærke den kontante afregning, der opstår prompte.  Jeg kan blive led og ked af, når jeg falder hen i min telefon og glemmer alt omkring mig. Og det er især når det går ud over mine børn og min mand, men også når jeg spilder min egen tid, fordi jeg kan bilde mig selv ind, at jeg får noget fedt ud af, at tjekke mit news feed for hundredesyttende gang. Tænk nu, hvis jeg går glip af noget.

Midt i mit projekt har jeg hørt en podcast af Thomas skov. En interessant podcast, der hedder jeg er mobilafhængig. Og dét er jeg. Der er en absurd skævvridning i mængden af min telefontid, da jeg glor så meget ind i en skærm, at jeg føler, at jeg har mistet kontrollen. I denne podcast, fortæller Thomas Skov om en app, der hedder moment, den fortæller dig hvor lang tid din skærm er aktiv i løbet af et døgn. Det har i den grad været en øjenåbner for mig. Jeg undrede mig over mængden Thomas Skov fortæller, han bruger sin telefon, men det behøver jeg ingenlunde, mit eget forbrug taget i betragtning. Jeg ønsker altså ikke at miste kontrollen over en telefon. Jeg er trods alt knap tredive. Min fireårige beder mig ligge min telefon væk, når jeg putter ham og min etårige leger, at alt muligt er en telefon – for eksempel en fjernebetjening, et stykke brød, babyalarmen, en skovl sågar en tube med sæbe i samt meget andet. Det er i al sandhed et wake up call, der er så tydeligt, at dét i sig selv bør få mig på rette kurs. Det gør det også – i et øjeblik.

Til gengæld knuselsker jeg, når jeg lader mine telefon ligge, uden for armslængde, uden for mine ørers lyttekompetencer og uden mine tanker strejfer de små røde dopamingivende signaler, imens jeg er tilstede, sammen med mine drenge. For nylig havde jeg en effektiv oplevelse, imens jeg legede sammen med mine drenge på gulvet. Vi havde grinet, talt sammen, læst et par sider i en bog og leget med nogle LEGO-figurer, indtil mine drenge begyndte at lege hver deres leg og jeg blev overflødig. Jeg tænkte straks, hvor er min telefon, men besluttede lige så hurtigt, at jeg ikke skulle finde den frem nu, jeg skulle blive i det, være tilgængelig, være nærværende. Og det var jeg. Der gik ikke lang tid, inden jeg bemærkede hvordan Frøhopperen kiggede på Rapanden, kopierede legen og smilede til ham. Ej heller længe gik der, inden Rapanden kiggede på Frøhopperen, rettede på en bil, der selvfølgelig var kørte udenfor banen, fordi det var en etårige der styrede bilen. Rapanden gengældte smilet og de legede videre. Dén, i mine øjne, vigtige betragtning, havde jeg ikke fået med, hvis jeg havde siddet og stiret ned i en ligegyldig skærm. Den betragtning gav mig en dybere forståelse for mine drenge, det gav mig en indsigt i deres relation og så gav den mig en så dybtfølt lykkefølelse, at ved jeg skriver det her nu, mærker den igen. Dét er meget værd.

I hele denne debat om at være nærværende, smide telefonen i skraldespanden og deslige, så mener jeg at det er naivt at tænke, at jeg nogensinde vil undvære min telefon helt og det synes jeg sådan set også vil være tåbeligt. Mindst lige så tåbeligt som, at jeg ikke selv føler, at jeg har kontrollen. Og det er i virkeligheden “bare” den jeg gerne vil have tilbage. Jeg vil gerne bruge min telefon til alt det nødvendige, bruge den som det redskab den er og de gavnlige egenskaber den i høj grad har. Men som det allervigtigste vil jeg gerne være nærværende i nuet og nyde mine børn, min mand og min egen tid. Dernæst betyder det noget for mig, at mine børn husker mig som en Mor der ser sine børn, er en kærlig Mor, der er velvidende om hvad der sker i deres liv og samtidig er en nærværende Mor. Og sådan vil de altså kun huske mig, hvis jeg fortsætter med disse ændringer jeg allerede er begyndt på.

Sikke en masse tunge tanker – nu vil jeg trykke udgiv, drikke en kop kaffe, imens jeg sidder på gulvet, sammen med min Frøhopper, som er syg på sjette dag.

Kærlighed til dig
-Johanne

Hvis du har lyst, kan du følge mig og blive opdateret via de sociale medier, FacebookInstagram og på Bloglovin.

Kærlighed til dig   -Johanne  

Hvis du har lyst, kan du følge mig og blive opdateret via de sociale medier, FacebookInstagram og på Bloglovin.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar