Om livet

Om at være nærværende

7. august 2017

Lige pt. render jeg og bøvler med tanken om, at jeg gerne vil være mere nærværende. Imens jeg gør det, sidder jeg helt ironisk og vil allerhelst skrive et indlæg, men min telefon er ved at vise en video, jeg er også ved at pakke en taske og egentlig burde jeg sove, da klokken i skrivende stund er 22:46, som er langt over min sengetid.

Hvis jeg skal beskrive mig selv, hvordan jeg gerne vil være, så vil jeg som noget af det allerførste sige, at jeg gerne vil være nærværende. Jeg vil gerne være en nærværende mor, kone og kollega. Jeg vil gerne være nærværende i mit eget liv og i mine tætteste medmenneskers liv, jeg vil gerne være tilstede i nuet og i den virkelige verden, fremfor i fortiden eller fremtiden og fremfor de socialemedier.

I lange perioder synes jeg, at jeg er ret sej til at finde en god balance, ikke en perfekt balance, men en god en af slagsen. Og så er der perioder hvor jeg formår, at få nogle parameter til at fungere, imens nogle andre sejler og er helt uden balance. Og så er der lige nu. Lige nu, hvor ingen parameter balancerer. Hvor det hele er kaos. Nogle enkelte får mere end hvad godt er, mere end jeg ønsker i længden og så meget, at det vigtigste tipper.

En aften for nylig spørger min søn, om jeg ikke vil sidde hos ham indtil han falder i søvn, det vil jeg gerne, hvortil han spørger mig vil du så ikke kigge på mig? Altså mig, ikke din telefon! Av, for helved den! Det er en kommentar, der er berettiget og en kommentar, der gør så uendelig ondt. Den skide telefon lander pludselig og ofte uden ret megen omtanke i min bevidsthed og dermed i mine hænder. Der er intet min telefon kan, der er vigtigere end mine børn og lige præcis derfor vil jeg blive bedre til at lade den ligge.

Jeg tager også mig selv i, at lave en skøn aftale med min mand om at se noget TV, spille backgammon, sidde i haven eller andet, for ret hurtigt lige at tjekke Facebook eller Instagram, opdatere intra, tjekke min mail, spille tilbage i Wordfeud eller spille bane nummer 1662 i PET Rescue ja, det er rigtig nok, jeg er megasej til det spil i stedet for. Hvilket er komplet åndssvagt og noget jeg gerne vil blive bedre til at fravælge, for derimod, at være nærværende i mit eget og ikke mindst min mands liv.

Når jeg nu bliver gammel og grå, er jeg helt sikker på, at jeg aldrig vil tænke godt du også gennemførte bane nummer 1662 i PET Rescue eller hvilket sejt træk jeg lavede i Wordfeud. Niks, ikke en eneste tanke vil jeg sende disse ligegyldigheder. Til genæld ved jeg, at jeg vil kunne huske og mindes med glæde nogle af de stunder, hvor jeg har været allermest nærværende sammen med mine børn eller min mand. Kigget på min søn, imens de smukke, brune øjne langsomt lukkede i. Lyttet til, at den tunge vejrtrækning fyldte rummet. Lyttet til og grint sammen med min mand, af alle de dårlige jokes han gerne fortæller. Det er dét der er det vigtige i mit liv og dem der gør, at jeg kan trække vejret og dem der gør, at jeg vågner med et smil på mine læber langt størstedelen af mine dage.

Dét er meget værd!

Derfor bliver den næste tids øvelse, at være mere nærværende i livets vigtigste forhold. Finde en god balance. Er der nogen derude, der vil være med? Giv gerne input i kommentarfeltet herunder, hvordan du vil gribe det an? Jeg synes, at det er svært. Og derfor så vigtigt.

img_1780

Hvis du har lyst, kan du følge mig på Facebook, Instagram og på Bloglovin.

Kærlighed til dig   -Johanne  

Hvis du har lyst, kan du følge mig og blive opdateret via de sociale medier, FacebookInstagram og på Bloglovin.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar