Festival Hverdagens trivialiteter

Ændrede lørdags planer

26. august 2017

I mange måneder har jeg vidst, at Tyrken ikke ville være hjemme i dag, han skulle til et firmaarrangement. Jeg har haft mange planer i spil, uden jeg vidste hvilken plan jeg ville følge. Mine fortrukne plan har længe været, at få drengene passet for så at frekventere Tønder festival, som jeg ikke har været til siden jeg tre dage forinden havde opdaget to streger på en graviditetstest. Som foregik med at lade som om, at jeg drak alle de øl, som jeg blev budt på rundt omkring i forteltene. Som en bonusinformation kan jeg fortælle, at Tyrken havde en mere end almindelig sjov festival, med masser af alkohol, han drak trods alt for to.
For at jeg også kunne få lidt væske indenbords og det ikke skulle virke mistænkeligt, løb jeg, under påskud af et toiletbesøg, ikke mindre end halvanden kilometer, både frem og tilbage, til den nærmeste Fakta. Her købte jeg nogle alkoholfrie øl og en flaske alkoholfri vin, som jeg havde i min taske hele weekenden, for at lade som om, at jeg også var med til festen. Det lykkedes mig at skjule graviditeten og jeg havde en sjov festival, men året forinden, hvor jeg dansede på bordene til den lyse morgen var nu også en sjov festival og det var nærmere sådan en slags fest, jeg lige kunne have humør til. Perfect moms, dont blame me.

Det var én af mine planer, men sådan blev det ikke.

Rapanden er små syg og jeg er egentlig heller ikke helt på toppen, så det bliver til en hjemmedag i nattøj, leg på gulvet, musik fra anlægget, spise rester af fredagsslikket og så har jeg i øvrigt opdaget, at Tyrken ikke kom afsted til firmaarrangementet, så vi er hjemme alle fire. På en lørdag. I august. Det mest travle måned, for os på året. Det er jo nærmest som en gave, der blev sendt ned fra himlen.

Lige nu er drengene blevet installeret med Paw Patrol på skærmen foran dem, perfect moms, dont blame me, og min kaffekop er foruroligende tæt på, at være tom. Så min allerstørste udfordring lige pt. er, om jeg skal lave en kande kaffe mere, eller om min indre koffeinbeholdning allerede er oversteget. #firstworldproblems

Jeg har tidligere skrevet om, at gå glip af Tønder festival, som du kan stikke ind og læse. Og hvis du gik glip af mit allerførste indlæg, med dette nye design, kan du tjekke det ud HER.

Ha’ lige en skøn lørdag, ikk? Om det så er med festival, på din sofa eller noget helt tredje.

Kærlig hilsen
En frygtelig voksen, Johanne

Hvis du har lyst, kan du følge mig og blive opdateret via de sociale medier, FacebookInstagram og på Bloglovin.

Kærlighed til dig   -Johanne  

Hvis du har lyst, kan du følge mig og blive opdateret via de sociale medier, FacebookInstagram og på Bloglovin.

Relaterede Indlæg

2 Kommentarer

  • Svar VenterPaaVinBlog 27. august 2017 at 11:50

    Go’ lørdag go’ bedring ;)
    Koffein overload er altid et hit, når sofaen er på programmet.

    – A

    • Svar virkeligvoksen 27. august 2017 at 20:52

      Tak. Det har du så ret i. Kaffe er ikke til at kimse ad. ?
      Skøn søndag aften til dig. ?

    Skriv kommentar