Om livet

10 år i Østjylland

20. august 2017

For ti år siden, helt præcis i dag, tog jeg skridtet og flyttede fra mit elskede Vestjylland og flyttede til Østjylland. Jeg var kun nitten år gammel og havde ikke megen livserfaring. Jeg ville flyve fra reden. Jeg ville være et selvstændigt individ. Jeg ved ikke om jeg var klar, men det blev jeg. Da jeg flyttede hjemmefra kunne jeg ikke koge en kartoffel, jeg kunne heller ikke stege en bøf og tanken om at lave en steg var fuldstændig utænkelig. Jeg var mildest talt elendig i et køkken, men jeg har da præsteret at holde mig selv i live og fået mad på bordet hver eneste dag, med et mere eller mindre heldigt udfald.

Da jeg flyttet til Østjylland var jeg single, et stort rod og drønulykkelig. Jeg så mig ikke tilbage efter hverken eks kærester eller venner. Sidstnævnt ved jeg ikke altid om har været en klog beslutning. Jeg fik stablet et helt liv på benene. Et nyt liv. Endda et liv der indtil videre er er gået ret godt. Jeg har oftere smilet, end jeg har været betuttet. Jeg har formået at grine mere, end jeg har grædt. Jeg har oftere været glad, end jeg har været sur. Jeg fik den uddannelse, som jeg har drømte om siden jeg var en lillebitte pige og kun brugte størrelse 31 i sko. Og sidenhen et arbejde, indenfor mit felt. Det kan jeg kun være tilfreds med.

Derudover har jeg fået skabt den lille familie, som jeg altid har drømt om. Jeg fandt min mand, min Tyrk, min livspartner, min elskede og ikke mindst min fortrolige og min allerbedste ven. Sammen har vi skabt rammerne for vores lille familie og har købt et lille gult hus med umbra grønne vinduer. Jeg har groet to fuldstændig vidunderlige og meget lattermilde drengebørn. Jeg elsker dem uendeligt og værdsætter hvordan de beriger mit liv hver eneste dag.

Herimellem er der også alle de dårlige episoder, de forfærdlige situationer, de svære følelser, et hjerte der har været itu og en frygtelig masse tårer, der er blevet hældt ud af mine grønne øjne. Det er okay. Det er en del af livet og når jeg kigger på alt det gode og alle de ting jeg er lykkedes med, så bliver det andet sekundært.

Jeg ser tilbage på de sidste ti år og er stolt af mig selv. At jeg klarede det. Jeg er blevet niogtyve. Og klarer det stadigvæk. Jeg har ikke præsteret noget, som er uopnåeligt for de fleste, men jeg har ikke altid troet på, at det kunne lykkedes for mig. Så jeg ér stolt. Af mig selv. Min Rapand. Min Frøhopper. Min Tyrk. Og det liv jeg lever, sammen med mine yndlingsmennesker.

img_1587

Hvis du har lyst, kan du følge mig på FacebookInstagram og på Bloglovin.

Kærlighed til dig   -Johanne  

Hvis du har lyst, kan du følge mig og blive opdateret via de sociale medier, FacebookInstagram og på Bloglovin.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar