Hverdagens trivialiteter

Tirsdag – du er lækker!

9. maj 2017

Ahh tirsdag morgen. Jeg har én dag i løbet af ugen, hvor jeg først møder klokken 9:30. Selvom jeg kun ser mine børn kort om eftermiddagen inden de skal puttes, så har vi oftest en rolig morgen med masser af tid og fordybelse. Vi har også haft det modsatte. Men lige dag, havde vi en af de der helt perfekte morgener. En morgen med bad, luksus morgenmad, varm kaffe, snak, grin og leg. Rapanden er meget optaget af spil for tiden og ynder at finde et spil frem, spille med sig selv for så at pakke det væk igen og finde et nyt frem. Dette mønster kan han gentage mange, mange gange. Dét havde han tid til i morges. Vi fik også tegnet på en hjemmeopgave, han har fået i børnehaven og læst i adskillige kataloger. Frøhopperen fik tømt opvaskeren, ært at kravle op på sansegyngen – og ned igen, indtil videre uden hovedspring. Han fik også tømt alle skabe og skuffer så vi har alle hygget os med hver vores og alligevel helt vildt meget sammen.

Nu har jeg afleveret drengene, kørt til mit arbejde i den blå dyt og sidder lige og nyder resten af en kop kaffe inden jeg vil liste ind på mit arbejde. Når jeg har fri skal jeg hente ringene til brylluppet. Jeg glæder mig. Tror jeg nok.

Alle morgener burde være udstyret med så megen tid. Altså uden vi behøver stå op klokken 4! ;)

Ha’ lige en lækker tirsdag.

img_1174

Hvis du har lyst, kan du følge mig på Facebook, Instagram og på Bloglovin.

Kærlighed til dig   -Johanne  

Hvis du har lyst, kan du følge mig og blive opdateret via de sociale medier, FacebookInstagram og på Bloglovin.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar