Noget med børn Om livet

Børn og svæveflyvning

8. april 2017

img_0954

I løbet af de sidste par år har vi talt meget med Rapanden om, om han har lyst til at komme med sin Bedstefar ud og svæveflyve. Han har aldrig været i tvivl og har især det sidste års tid ytret ønske om at komme med.

I formiddags mødtes vi allesammen ude i Vestjyllands svæveflyveklub for at spise morgenmad sammen og for at få noget frisk luft i håret. Der har ikke på forhånd været tale om at det skulle være i dag, Rapanden og Bedstefar skulle udleve sin drøm.

Efter morgenmaden gik vi en tur over i den nybyggede hangar for at kigge på de flotte svævefly. Imens vi beundre flyene giver Bedstefar den ene del af walkie talkie sættet til Rapanden og de øvede sig på at tale i den, 1 2 3 skifter, imens knappen skulle trykkes ned. Til sidst forløb snakken således

Bedstefar: Elias?

Rapanden: Ja?

Bedstefar: Skal du med ud og svæveflyve i dag?

Rapanden: JA!

img_0947 img_0951

Sikke en enorm mængde begejstring der var at finde i den lille treåriges krop. Dér fra blev tiden lang for ham. Meget lang. Altså de tredive minutter der gik indtil selen var ved at blive spændt godt rundt om den lille krop. Der var hverken tvivl, fortrydelse eller frygt at spore i ham. Der var udelukkende forventningsglæde, spændthed og begejstring.

img_0967

img_0960

Han fik nøje instrukser fra sin Bedstefar om alle reglerne og hvordan han skulle sidde. Sidste udmelding fra Bedstefar lød, og så skal du altså huske at kigge ud og nyde udsigten! Det skal jeg også nok, sagde han spændt tilbage. Ganske få minutter senere kørte de afsted hen over den grønne græsmark og så fløj de op mod himlen.

Både Tyrken og jeg var helt cool omkring det, men jeg ville da lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke også have lidt kriller i maven. Han er helt ude af mine hænder og jeg kan intet gøre, men samtidig vil jeg ikke kunne se mig selv i øjnene, hvis jeg ikke gav ham lov. Han har en helt, helt enestående mulighed, fordi vi har så let adgang til at svæveflyve og hvis jeg ikke gav ham lov, ville jeg ikke lytte til mit barns ønsker og støtte op om denne mulighed. Hvis det nu skulle vise sig, at blive en passion for min Rapand, så skal jeg i hvert tilfælde ikke stå i vejen for det.

Han fik to ture og han var ikke færdig, han kunne sagtens have siddet i svæveflyet dagen lang. Efter første landing var Rapandens første ord husene, bilerne og vejene er godt nok små. Bedstefar og Rapanden har allerede aftalt, at de skal afsted igen. Sammen.

Hvis du overvejer, at enten du eller dit barn ønsker sådan en tur, kan jeg varmt anbefale Vestjyllands Svæveflyveklub. De er pissesøde og vi har alle følt os i gode og trygge hænder. Jeg sluttede også dagen af med en flyvetur – det ér sjovt, sejt og en helt særlig følelse og svæve lydløst rundt mellem skyerne. Giv dig selv den mulighed og prøv det!

Hvis du har lyst, kan du følge mig på Facebook, Instagram og på Bloglovin.

Kærlighed til dig   -Johanne  

Hvis du har lyst, kan du følge mig og blive opdateret via de sociale medier, FacebookInstagram og på Bloglovin.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar