Hverdagens trivialiteter Noget med børn

Ødelagte jordbærtærter og noget indhentet samvær

11. april 2017

Jeg har nævnt tidligere, at alene tid sammen med min Rapand har været en manglevare de sidste ti måneder. Jeg har savnet ham og jeg har ofte følt, at mit hjerte er blevet revet itu. Til tider har jeg også mærket på min Rapand, at han har savnet mig, men min fornemmelse er klart, at mit savn har været størst. Rapanden og jeg havde aftalt, at vi i formiddags skulle afleverer Frøhopperen i Vuggeren og så skulle ham og jeg cykle ud i det blå, og lave en lille hemmelighed. Men fordi Frøhopperen ikke just har været fan af det vuggestuehalløj, tænkte jeg, at det var på lånt tid. Så jeg skyndte mig at fræse afsted på elcyklen med cykelanhængeren bagpå, som der naturligvis ikke var mere strøm på, men hvad gør det – 50 kilo ekstra i benene betyder vel ikke så meget. Det gør det! Men jeg skulle ikke spilde et sekund, så jeg oksede afsted i modvind, naturligvis, det skal jo ikke være nemt og kunne knap svarer min treårig der sad i cykeltraileren tronede, imens han havde en millionmilliard spørgsmål. Det var pissehyggeligt.

Vi ankom til bageren, fordi vi skulle bestille bryllupskager, som jeg vil komme nærmere ind på i et andet blogindlæg og så skulle vi have en lille ting, vi kunne indtage på stedet. Vi fik nemlig lyst til sådan nogle kridhvide boller rolig nu, der var også en enkelt gulerodsstrimmel i og så stod der sådan en pæn jordbærtærte og kiggede os dybt i øjnene. Ja, vi blev faktisk ret enige om, at de nærmeste truede os, hvis ikke vi også hapsede sådan et par stykker med hjem. Imens vi sad der, spiste usunde boller og drak kaffe og kakao og jeg i fulde drag nød, at kunne give min udelte opmærksomhed til min store dreng, siger han, jeg savner faktisk min lillebror. Han ér altså bare en sød Abi.

Vi sluttede vores dag af med, at tage en tur på det lokale bibliotek, hvor vi læste bøger til den helt store guldmedalje, legede, grinede og hyggede os sammen. Jeg undrede mig gentagende gange over, at vuggestuen da ikke ringede og for at afbryde vores dag og fortælle os, at Frøhopperen igen var helt vildt ked af det. Det gjorde de ikke. Næ, vi nåede hele vejen hjem og Rapanden faldt i leg med nogle nabobørn, inden min telefon ringede. Han er glad, smiler, er frisk, mæt og veludhvilet, men hvad tænker du, skal vi stoppe imens legen er god og forhåbentlig fortsætte de gode dage i morgen?

Ja.

img_0985

Sådan ser to okay tre, den tredje kostede kun 4 kroner, og så er det altså dumt at lade være jordbærtærter ud, efter en cykeltur med mig ved roret og uden strøm på elcyklen. Det smager godt alligevel.

Hvis du har lyst, kan du følge mig på Facebook, Instagram og på Bloglovin.

Kærlighed til dig   -Johanne  

Hvis du har lyst, kan du følge mig og blive opdateret via de sociale medier, FacebookInstagram og på Bloglovin.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar