Noget med børn

Lægge øre til

12. april 2017

Det der med at lægge øre til, har jeg de seneste måneder fundet ud af også kan have en lidt anden betydning, end det vi normalt ligger i den vending. Min lille Frø er nemlig ikke bare en puttegøj, han er også sådan en der nulre i alt og gerne et øre, men allerhelst to øre – et øre, til hver lille buttet hånd. En kind, en næse, et øje eller noget andet kan også gå an. Når han griber fat i et øre, kan jeg høre, at han bliver ganske salig og slapper helt af. Samtidig har han også sin helt egen lyd, der begynder når han nulre. Jeg kan bedst sammenligne det med, når en kat spinder. Det er oftest vældig underholdende og ret sødt.

img_0990 img_0991 img_0992 img_0993 img_0994

Sådan foregår mange af mine timer, en klæbrig dreng, der nulre og nulre. Han kan ligge sådan i timevis.

Når det så er sagt, er det sikkert meget underholdende for alle andre, men en kende udfordrende for mig, når det er er med et øre i hver hånd han allerbedst falder i søvn. Eller rettere sagt, den eneste måde han kan falde i søvn. Nu ved jeg ikke, om du kan forestille dig, hvilke scenarier det kan udspille sig i. Fordi det er jo ikke bare, når han falder i søvn i mine arme, eller vi falder i søvn sammen i min seng – nej nej, det er også ude i barnevognen. Og det ser jo ikke særlig mærkeligt ud, når jeg pakker ham sammen i barnevognen og så ellers stikker hele mit fjæs ned i barnevognen, for at lægge ører til.

Det er også de dage, hvor jeg forsøger at holde fast i, at han skal lære at falde i søvn i sin egen seng. Så må jeg lige finde den helt rigtige delle, tremmesengen kan hænge imellem og så ellers bare stikke hovedet ned til ham og så håbe på, at han hurtigt falder i søvn, så jeg igen kan trække vejret og få en nogenlunde kulør igen.

Hvis der var én der havde fortalt mig om sådan et anstrengende scenarie, inden jeg selv havde oplevet et barn som Frøhopperen, så havde jeg nok grint og tænkt inde i mig selv, at det dog var fjollet og det da bare handler om, at forældrene ikke har besluttet noget andet. Jeg ville have simplificeret det, uden jeg ville have den fjerneste forståelse. Men som med cirka alle andre holdninger jeg havde, inden jeg selv fik børn, så har de nu fået en svingtur ud til højre og jeg kan i et eller andet omfang forstå det meste. Så længe vi er gode ved hinanden.

Og jo, vi skal da have ændret denne “vane”, men lige nu handler det bare om, at Frøhopperen får noget søvn. Han sov trods alt ikke de første otte måneder af sit liv. Men jeg forestiller mig ikke, at han som sekstenårig stadig har brug for mine ører, når han puttes i sin barnevogn.

Hvis du har lyst, kan du følge mig på Facebook, Instagram og på Bloglovin.

Kærlighed til dig   -Johanne  

Hvis du har lyst, kan du følge mig og blive opdateret via de sociale medier, FacebookInstagram og på Bloglovin.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar