Hverdagens trivialiteter

Jeg lever stadig

21. april 2017

Den er god nok, min puls er der endnu. I skrivende stund ligger jeg i min seng og putter Frøhopperen, imens jeg snuser den resterende babylugt af ham. Jeg er pjattet med den temperamentsfulde lille dreng. Jeg har haft to dage tilbage på mit arbejde, som jo i virkeligheden er et nyt arbejde. Der er mange nye ting jeg skal lære og det kommer til at tage en rum tid, men jeg er kampklar og ser frem til nye udfordringer. Der er heldigvis også nogle kendte ansigter, som er skønne at møde igen. Det har været underligt at være væk fra mine børn i så mange timer og det har været endnu mere underligt at være begrænset og afhængig af et tikkende ur med mødetider.

Oveni jobstartshatten er jeg græsenke i disse dage, Tyrken er i Slovakiet og skal til bryllup i morgen. Jeg ville ønske, at jeg var med. Både på grund af brylluppet, men også tanken om at have alenetid på et hotelværelse sammen med min Tyrk. Uforstyrret søvn og snak kan altså noget særligt. Men mine børn, eller især den mindste af dem i hvert tilfælde, har brug for sin Mor. Så nu vil jeg istedet putte dynen omkring min Frø og så drible ind til min Rapand, som er veludstyret med en gigantisk slikskål og Disney Sjov foran sig. Han har med hiv og sving spist blomkål til aftensmad, så E-numrene er acceptable. Den søde og empatiske dreng er jeg også ret pjattet med.

Over and out.

Godaften, De damer og herre.

img_1091

Hvis du har lyst, kan du følge mig på Facebook, Instagram og på Bloglovin.

Kærlighed til dig   -Johanne  

Hvis du har lyst, kan du følge mig og blive opdateret via de sociale medier, FacebookInstagram og på Bloglovin.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar