Noget med børn

Valg af lorteord?

6. marts 2017

lort

De mennesker, der har børn ved, at det er utroligt hvor meget afføring pludselig kan betyde i ens tankevirksomhed og hvor mange samtaler der kan fyldes, med emnet afføring. Og det er både mængde, konsistens og når der kommer meget og når der ikke kommer så meget. Herhjemme bliver det i alle tilfælde talt om dagligt, både Rapandens og Frøhopperens afføring. Måske har det taget en lille smule overhånd, det fornemmer jeg i hvert fald på Rapanden.

Se lige Mor, jeg har lavet en vildt flot lort.

Ja, den er godt nok flot den der lort.

Ovenstående er ikke en atypisk samtale herhjemme.

Der er da heller ikke nogle af de voksne beboere herhjemme, der kan prale med, at vi ikke også har taget et billede af den flotte lort og sendt til hinanden. Altså børnenes. Ikke vores egne. Trods alt. ;)

Nogle vil helt sikkert ryste på hovedet, over vores valg af betegnelsen på afføring. Herhjemme hedder det nemlig bare lort. Der er efterhånden ret mange betegnelser – nogle bedre end andre. Alligevel er det et samtaleemne jeg ofte hører mig selv tale om. Og noget der fylder i mor-verdenen. Nogle af de betegnelser jeg hører er:


Pølser – Nej, bare nej. Pølser er røde, ligger i mit køleskab, bliver blandet med pasta for derefter at blive konsumeret. Pølser spises og er ikke noget der analt kommer ud af mennesker, hunde eller andre dyr.

Puha – det er i min optik en lyd. Ikke en betegnelse, men en lyd for, at noget er lidt hårdt og man lige trænger til en pause og kan så sidde og pruste lyden; puha.

ADR – Hm. Den fatter jeg slet ikke, lort er ikke ulækkert. Eller jo, hvis jeg får det på fingerne eller andre steder, hvor det ikke skal være, men hvis det ryger direkte i toilettet, bleen eller potten, jamen så er det da ikke ulækkert?

Prut – prut foregår muligvis i samme kropslige område, men der er stor forskel på en prut og afføring. Så i mit hoved, er der altså stor forskel på de to ting og giver derfor en sproglig forvirring.

Bummelum – som er modsætningen til bimmelim. Jeg synes, at det mest af alt er et lidt fjollet ord, omend jeg indimellem bruger det.

Lort – det er jo så det ord vi bruger vores ord, er måske lige en overdrivelse. Det bedste ord, altså lige efter fæces som er det absolut flotteste ord, men som ikke er så børnevenligt omend det er et sejt ord. Rapanden kan godt sige det, men han synes jeg er lidt fjollet, når jeg omtaler det sådan.

… der er helt sikkert mange flere.

Og det er jeg ikke fordi jeg på nogen måde skal blande mig i, hvordan andre omtaler dette begreb, jeg kunne ikke finde på, at kommentere direkte på det enkelte menneskes valg.


Hvilket ord bruger eller vil du bruge? Hvilket ord synes du er passende og hvad får dig til, at at ryste på hovedet? Smid en kommentar, jeg er pjattet med at blive klogere og mere differentieret i mine tanker.

 Hvis du har lyst, kan du følge mig på Facebook, Instagram og på Bloglovin.

Kærlighed til dig   -Johanne  

Hvis du har lyst, kan du følge mig og blive opdateret via de sociale medier, FacebookInstagram og på Bloglovin.

Relaterede Indlæg

5 Kommentarer

  • Svar Trine 6. marts 2017 at 16:13

    Jeg er med dig:) lort er lort. Punktum. Pølser er noget man spiser, puha er en lyd og adder er en betegnelse for noget der er ulækkert, pøller(alene at skrive ordet giver mig myrekryb) er total no go. Lort er ikke lækkert, men naturligt. Da mine pige ar små og havde smidt bleen, blev det også fejret når de skulle på toilettet, og de på en helt særlig måde annonceret at de skulle lave lort. Det er jo så blevet korrigeret lidt med alderen, så man ved man ikke behøver informere og fejre det hele selskabet til oldemors 80 års fødselsdag, hvad man skal derude.

  • Svar Trine 6. marts 2017 at 16:17

    Jeg er med dig:) lort er lort. Punktum. Pølser er noget man spiser, puha er en lyd og adder er en betegnelse for noget der er ulækkert, pøller(alene at skrive ordet giver mig myrekryb) er total no go. Lort er ikke lækkert, men naturligt. Da mine pige ar små og havde smidt bleen, blev det også fejret når de skulle på toilettet, og de på en helt særlig måde annonceret at de skulle lave lort. Det er jo så blevet korrigeret lidt med alderen, så man ved man ikke behøver informere og fejre det med hele selskabet til oldemors 80 års fødselsdag, hvad man skal derude.

    • Svar VirkeligVoksen 8. marts 2017 at 11:53

      Dejligt, at jeg ikke er ene om min holdning. Og du har fuldstændig ret, det er muligt at nævne det anderledes, når de bliver ældre. Med: jeg skal på toilettet. Så længe de er små betyder det meget, at det er konkret.

  • Svar Birgitte 6. marts 2017 at 17:57

    Helt klart på lorte-holdet.
    Man ville jo omvendt aldrig kalde pølsen i sin hotdog for lort…..

    • Svar VirkeligVoksen 8. marts 2017 at 11:54

      Haha. :)
      Det kommer muligvis an på hvilket tidspunkt på døgnet den indtages, men ellers har du helt ret. :)

    Skriv kommentar