Hverdagens trivialiteter Om livet

Skrivelyst og manglende ord

5. marts 2017

Jeg har lyst til at skrive, men jeg ved ikke, hvad jeg skal skrive og så virker det temmelig nytteløst. Det er som om jeg er gået helt i stå, lever i en boble og der sker ikke meget inde i min lille knold. Jeg går rundt i min egen verden, vil helst bare have nullertøj på, ligge på gulvet sammen med mine børn og ellers ikke tage stilling til noget. I de sidste par døgn har vi udelukkende fået positive nyheder, om min smukke niece, der fik en hård begyndelse på livet og min søster er også ved at være frisk igen. Jeg fatter de positive nyheder og jeg glædes ved dem, men det er som om at selve oplevelsen har slået benene væk under mig. Hele min tankevirksomhed er er blæst omkuld og alle foretagener tager længere tid.

I går var jeg sammen med min Frø og min højt elskede og meget værdsatte mødregruppe. Vi fik sludret om alt mellem himmel og jord, hvor der findes mere end vi tror. Vi fik drukket Verdi og øl, det hjalp på mit humør – altså ikke kun alkoholen, men også, og især det dejlige selskab. Jeg hørte mig selv grine. Flere gange. Hvilket både var rart og forløsende.

Da jeg kom hjem kollapsede jeg på gulvet, sammen med mine drenge, Tyrken lavede aftensmad og så begynde den sædvanlige aftenrutine. Da den var færdig og halvdelen af husets beboer var smuttet til drømmeland og den anden voksen, havde smidt sig med en fodboldkamp på skærmen, havde jeg besluttet, at jeg også ville fordrive tiden med, at kigge ind i en skærm, som kunne fastholde mine tanker om ligegyldigheder, men det formåede jeg ikke. Så jeg gjorde, som jeg altid gør, når tankemylderet melder sig, blev praktisk. Jeg fik et pludseligt behov for, at rydde op, rykke rundt, rydde mere op og gøre rent. Hvilket slet ikke ligner mig under normale omstændigheder, men det gjorde jeg og da klokken nærmede sig 21, overvejede jeg, hvornår jeg kunne forsvarer, at tilslutte min families valg af drømmeland.

I dag skal vi til fastelavnfest i grundejerforeningen, her hvor vi bor. Det ser jeg frem til og mon ikke det også frembringer smil og grin. Men inden da vil jeg cykle 30 kilometer for at finde ud af, om jeg virkelig skal vælge at cykle til og fra arbejde. Nogle kloge mennesker vil endda påstå, at det vil frembringe endorfiner, så dem vil jeg cykle ud og finde frem.

Så fik jeg alligevel skrevet 451 ord, om ingenting. ;)

Ha’ en dejlig søndag og værn lige lidt ekstra, om de mennesker du holder allermest af – det fortjener de. :)

 Hvis du har lyst, kan du følge mig på Facebook, Instagram og på Bloglovin.

Kærlighed til dig   -Johanne  

Hvis du har lyst, kan du følge mig og blive opdateret via de sociale medier, FacebookInstagram og på Bloglovin.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar