Noget med børn

Mindre end én måned tilbage

22. marts 2017

Den virkelige verden banker på. Den der verden hvor alle de voksne arbejder og alle børnene går henholdvis i Børnehave og i Vuggestue. Shit mand. Jeg får en lille smule sved på panden. Både over at det selvsagt betyder, at min lille bitte baby, nok slet ikke er så lille mere. LØGN, han er mega lille. Og over at jeg skal tilbage på mit arbejde – jeg lige dele glæder mig til, at komme tilbage på arbejde og så er jeg fyldt med ambivalens fordi jeg ved at det betyder, at hele vores verden lige tager en kolbøtte og vi igen skal finde nye metoder til, at nå alle de daglige pligter på.

Jeg har nydt det sidste år, og alligevel så får jeg en knude i maven fordi tvivlen melder sig, om jeg mon har udnyttet min barsel godt nok. Det kan jeg ikke rigtig beslutte mig for, om jeg har. Én ting er dog sikkert, jeg har brugt cirka alt min tid, sammen med mine børn. Det er ganske få timer jeg ikke har været sammen med Frøhopperen – primært fordi jeg har ønsket det sådan, men også fordi det indimellem har været vanskeligt. Jeg har haft svært ved at gennemskue ham, finde ud af hvad han har haft brug for – andet end være på min arm. Og det har han fået lov til.
Jeg har også nydt den ekstra tid, jeg har haft sammen med Rapanden. Han er først blevet afleveret klokken 9 og jeg har hentet ham inden klokken 14 de fleste dage. Fordi jeg har haft lyst, og fordi det har passet med Frøhopperens anden lur.

Der er så mange elementer jeg har værdsat i denne barsel, fordi jeg kender til alternativet, fra sidste gang jeg var på barsel.
Jeg har værdsat, at vi har haft mulighed for at bruge halve og hele timer på, at transporterer os hjem, hvis vi har haft lyst til det.
Jeg har værdsat, at madlavningen ikke har fyldt syndeligt meget i børnenes vågne tid eller tid de er hjemme.
Jeg har værdsat, at jeg har haft mulighed for at handle ind i ro og mag. Jeg har tilpasset det med friske og veloplagte børn, eller uden børn.
Jeg har værdsat, at jeg har klaret alt i hjemmet, inden Tyrken er kommet hjem, så vi bare har kunnet være sammen alle fire, når først han er kommet hjem.
Jeg har værdsat, at jeg har haft mulighed for at bruge al min tålmodighed på mine børn og ingen andre.
Jeg har værdsat den fleksibilitet det har givet og at vi ikke har fået flere grå hår end nødvendigt, når drengene har været syge.

Og så har jeg værdsat meget, meget andet, som barselslivet har givet mig. Alligevel ser jeg også frem til, alt det nye der skal ske for os. Og heldigvis for det.

Jeg ser frem til, at vi alle fire kommer ud blandt andre mennesker, bliver velstimuleret, får en hverdag og dermed også input.
Jeg ser frem til, at skulle ud af døren.
Jeg ser frem til, at have pause. Drikke kaffe med mine kollegaer, sludre og grine.
Jeg ser frem til, at bruge mit hoved på en anden måde.
Jeg ser frem til, at blive mere fysisk aktiv, bruge min krop og være igang hele dagen.
Og så ser jeg virkelig frem til, at få løn igen. ;)

Men for nu, vil jeg nyde den allersidste del af min højt elskede barsel, som i øvrigt falder på en ret vidunderlig årstid. Nemlig min yndlingsårstid.

img_0791

Hvaaaaa…. den er da sindssygt fin og skøn at kigge på hver eneste dag. Det er da lige til at blive glad af.

Hvis du har lyst, kan du følge mig på Facebook, Instagram og på Bloglovin.

Kærlighed til dig   -Johanne  

Hvis du har lyst, kan du følge mig og blive opdateret via de sociale medier, FacebookInstagram og på Bloglovin.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar