Om livet

… en dårlig dag

1. marts 2017

img_0537

I går var en dårlig dag. Det var en af de der dage, hvor jeg ville ønske, at jeg ikke havde åbnet mine øjne, blevet i min seng og ikke havde taget stilling til noget og ikke havde hørt noget. En dag hvor jeg følte mig tom indeni, havde tankemylder, men alligevel ikke kunne samle mig om én eneste tanke.

Sådan en dag hvor selv den største vandpytte er ligegyldig, den seneste regning er ligegyldig, det er alligevel bare penge, hvor alt er så ligegyldigt. Altså alt, undtagen min familie.

Jeg er ikke materialist, selvom jeg da også godt kan lide at have en pæn kaffekop, men det er bestemt ikke det vigtigste for mig. I går blev det for alvor tydeligt, at min familie ér det vigtigste, både selvfølgelig er det det, men også, at det skal jeg sgu værdsætte hvert minut. Og at jeg indimellem kan blive lullet ind i min helt egen slags navlepilleri, som jeg bør stoppe med, fordi jeg har så meget værdi omkring mig.

Lige nu føles det så uendeligt ligegyldigt, om min familie og jeg skal bo i en våd papkasse, der skal limes sammen med den mest elendige lim der findes på markedet, så længe vi er sammen. Metaforisk, er vi selv den bedste lim der findes og vi vil sagtens kunne holde en våd papkasse samlet (det metaforiske sprog er vist ikke lige mig, men pointen er klar, ikk?).

Jeg ved ikke om i dag er en bedre dag, måske, måske ikke. Jeg magter egentlig heller ikke, at tage stilling til det og det er uklart for mig om det gør nogen forskel, at sammenligne de sidste dage. Jeg er ked af det! Men jeg er heldigvis også optimist, sådan generelt i livet, så det holder jeg pt. krampagtigt fast i, sammen med en portion lim, håb og, for det meste, positive tanker.

Jeg kan ikke komme det nærmere nu, fordi jeg ikke har flere ord, selvom jeg er sådan en der skriver mig ud af de dårlige dage.

 Hvis du har lyst, kan du følge mig på Facebook, Instagram og på Bloglovin.

Kærlighed til dig   -Johanne  

Hvis du har lyst, kan du følge mig og blive opdateret via de sociale medier, FacebookInstagram og på Bloglovin.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar