Hverdagens trivialiteter Om livet

Mit liv er for kort til elendige skruer

2. februar 2017

For to måneder siden fik mine drenge en sandkasse i gave, hagen ved det var bare, at den ikke var samlet! Den første halvanden måneds tid, lå den ude i indkørslen og ventede bare på at blive samlet.

Det skete ikke.

Så jeg slæbte den om i haven. Der har den så stået i 14 dage. Igen, uden at blive samlet. Jeg har dagligt irriteret mig ualmindelig meget over, at den ikke bare blev samlet.

I går læste jeg en artikel hvor pointen var, at man skal bygge sit eget liv. Både i bogstavelig forstand, men også metaforisk. Det tror jeg på. Jeg glemmer det bare sommetider. I morges da jeg gik forbi den irriterende usamlede sandkasse, tænkte jeg for mig selv, at det fandeme skal være løgn. Nu bygger jeg lortet selv.

Så det gjorde jeg. Sgu.

img_0299

img_0303

Jeg føler mig en lille smule (læs:sindssygt meget) som den stærkeste og den sejeste i hele verden.

Og nej, jeg behøver hverken en fagmand eller et vaterpas for at fortælle mig, at det uden sammenligning er Jyllands mest skæve sandkasse – det ved jeg godt. Men det er til gengæld den sandkasse, der har taget længst tid og lave og så er der så meget kærlighed i den, at brædderne sikkert snart flækker. Kan du stikke den? Nej, det tænkte jeg nok. ;)

God aften – med eller uden sandkasse.

Hvis du har lyst, kan du følge mig på Facebook, Instagram og på Bloglovin.

Kærlighed til dig   -Johanne  

Hvis du har lyst, kan du følge mig og blive opdateret via de sociale medier, FacebookInstagram og på Bloglovin.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar