Om livet

Magiske hjemmesko

3. februar 2017

Min dreng på tre år, Rapanden, har foragtet hjemmesko i alle afskygninger, siden han blev født. Han er en varm dreng, så det har egentlig heller aldrig været sådan rigtig nødvendigt. Altså lige indtil vi købte det der gamle hus, der er så utæt at det er noget af en præstation at holde ild i et stearinlys.

Foråret og sommeren gik fint og det var ikke nødvendigt med isolering til de pæne fusser, men da vinteren begyndte at gøre sit indtog i det ganske danske land, blev de små fødder kolde. Vi andre havde længe gået med uldstrømper, men på et tidspunkt begyndte Rapanden også at få kolde fødder, sådan i bogstavelig forstand. Så jeg købte nogle hjemmesko.

Allerede da jeg havde smidt hjemmeskoene op på disken, vidste jeg godt, at jeg skulle stramme mig an, hvis jeg skulle få ham overbevist om at det her var en rigtig god idé. Jeg kunne selvfølgelig bare sige, det skal du, punktum. Det kan jeg, fordi jeg er drengens Mor og han er sådan et barn, der som regel er ret lydhør. Men med sådan en ting han skal have på hver dag – flere gange om dagen, der er det bare lidt sjovere for alle parter, hvis Rapanden tror, at det er hans egen idé eller som minimum bare synes, at min idé er helt vild fed.

Så jeg bildte ham ind, at det er magiske hjemmesko. Der er sådan noget magi i dem og de derfor kan gøre, at han kan løbe mega, mega, mega, mega, mega (…), mega hurtigt.

Det virkede.

Nu kan jeg bare ikke få dem af ham igen, men den udfordring er nemmere at takle. Det ér bare nemmere at håndtere et barn, der vrider sig i vrede og skriger, som havde jeg stjålet drengens fredagsslik, fordi han ikke må tage sine hjemmesko på i bad.

God røv og god weekend, uanset om det er med eller uden hjemmesko, så længe der er fredagsslik, så er fredagen reddet. ;)

img_6505

Hvis du har lyst, kan du følge mig på Facebook, Instagram og på Bloglovin.

Kærlighed til dig   -Johanne  

Hvis du har lyst, kan du følge mig og blive opdateret via de sociale medier, FacebookInstagram og på Bloglovin.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar