Om livet

Kære Morfar

13. februar 2017

I går var Tyrken, mine drenge og jeg ved stranden, for at gå en tur. Det var den allerbedste idé og de allerbedste timer vi havde sammen derude. Den tur fik mig også til at tænke på min afdøde Morfar, som det altid gør, når jeg er får et udsyn til havet. Han var sømand og et fuldstændig vidunderligt menneske, som jeg var nært knyttet til. Jeg ønsker mig ofte en sidste samtale med ham, da jeg har så mange ting mit voksne jeg, inderligt ønsker at fortælle ham.

Min Morfars yndlingssang, var meget sigende, I am Sailing med Rod Stewart. Lyt til den, den er fantastisk.


Kære Morfar

-som nu også er blevet Oldefar til mine to drenge.

Jeg tænker på dig hver eneste dag.

Jeg savner dig hver eneste dag.

Jeg ville sådan ønske, at du havde nået at møde min livspartner – og ham dig.

I ville kunne lide hinanden.

Jeg ville også ønske, at mine drenge kunne se dig og opleve dig – og du dem.

I kunne grine så meget sammen. Du kunne fortælle dem, alle dine spændende sømandshistorier, fra dine rejser rundt i hele verden.

Men kære Morfar, det har jeg accepteret ikke kommer til at ske.

Derfor fortæller jeg, alle dine historier videre til dem.

Ved enhver given lejlighed fortæller jeg dem, at der ikke findes en smukkere solnedgang end i Vestjylland, det har deres Oldefar fortalt.

Jeg fortæller dem også, om din tid som Kaptajn, at du var en ægte sømand. At du har været alle steder i verden, undtagen Grønland, som var dit sidste ønske.

Jeg fortæller dem også, at du ofte glemte at købe mælk, og så forsøgte at lave både kakao og risengrød på vand. Det smagte ikke godt, men det er ligemeget for vi lavede det sammen. Du og jeg.

Jeg fortæller dem også om dengang du kom i spjældet nede i Afrika.

Og, at du havde den mest behagelige stemme i hele verden.

Kære Morfar.

Jeg elsker dig.

Jeg fortæller om dig og håber på, at mine drenge, vil fortælle dine historier videre, til deres børn.

Jeg håber, at du kan se, mærke og føle, at vi taler om dig og at du aldrig er glemt.

Kære Morfar

Jeg ville ønske, at vi kunne sidde sammen, drikke en kold bajer og kradse mærkaten af, imens vi sammen kiggede på mine børn.

Et sidste grin. Sammen. Du og jeg.

Morfar.


img_0415

I am sailing
I am sailing
Home again
‘Cross the sea
I am sailing,
Stormy waters
To be near you,
To be free

(Rod Stewart, I am sailing)


Hvis du har lyst, kan du følge mig på Facebook, Instagram og på Bloglovin.

Kærlighed til dig   -Johanne  

Hvis du har lyst, kan du følge mig og blive opdateret via de sociale medier, FacebookInstagram og på Bloglovin.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar