Hverdagens trivialiteter

En vinterferie, der ikke gik som planlagt

19. februar 2017

img_0468

Vinterferie, siger du?

Jo tak.

Alene sammen med dine børn, fordi deres Baba skal arbejde.

Jo jo, det skal nok gå. Med lidt legeaftaler og en Mormor, der ankomme til matriklen i et par dage. Så bliver det fantastisk og helt perfekt.

Hvis ikke Frøhopperen pludselig skulle igennem et mareridt i søndags, så havde det været godt.

Hvis Frøhopperen ikke pludselig skulle have et par tænder først på ugen, så havde det været godt.

Hvis ikke influenzaen gjorde sit indtog, i Rapandens lille krop midt på ugen, så havde det været godt.

Hvis jeg ikke pludselig skulle af sted til bisættelse fredag formiddag, så havde det været godt.

Og hvis ikke influenzaen havde gjort sit indtog i min krop nu, så havde det været godt.

Vores ferie gik ikke som planlagt, som tingene jo sjældent gør, når det omhandler mennesker. Jeg kan godt sidde og ærgre mig over alle de ting vi ikke nåede, men det vil jeg ikke. Jeg vil hellere værdsætte alle de ting, vi så fik gjort, fordi vi blev mødt af sygdomstrolde, et dødsfald og et par tandfrenbrud.

Jeg har været konstant sammen med mine børn i ni dage, hvor ofte får man lige mulighed for det?

Jeg havde mulighed for, at besøge min Bedstefar på sin fødselsdag, da vi alligevel var i Vestjylland.

Jeg fik drukket kaffe og sludret med min Mor i et par dage, fordi vi ‘bare’ var hjemme.

Jeg har spillet Postmand Per spil til den helt store guldmedalje, jeg havde nok sat eget ambitionsniveau en anelse ned, hvis barnet ikke havde været syg.

Jeg har sovet med min store dreng i mine arme adskillige gange og fået de inderligste og varmeste krammere af ham. Samme mængde havde jeg ikke fået, hvis den lille krop ikke var feberramt.

Jeg har sovet hele dagen i dag. Det er ikke sket i årevis.

 Hvis du har lyst, kan du følge mig på Facebook, Instagram og på Bloglovin.

Kærlighed til dig   -Johanne  

Hvis du har lyst, kan du følge mig og blive opdateret via de sociale medier, FacebookInstagram og på Bloglovin.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar