Hverdagens trivialiteter

En kamp med min svigerfar

6. februar 2017

Min Tyrk er samler! Men min svigerfar(!), han er endnu mere samler. De begge bruger jævnligt vendinger, som hvad nu hvis og man ved jo aldrig.

Og jo, jeg ved udemærket godt, at jeg aldrig får brugt en fukssvans, der er så rusten at den aldrig kan bruges til at save igen. Og jo, jeg ved godt, at jeg aldrig får brugt en type behandling, der bliver for gammel om tre uger, der er beregnet til en helt særlig træsort, som jeg iøvrigt ikke ejer. Og hvis nu jeg sådan lige pludselig skulle finde på, at skifte mit trægulv ud på mindre end tre uger, så ved jeg hvor der vil være allerstørst chance for at opstøve det – altså lige ud over i alle butikkerne.

Til gengæld kom han engang med et læhegn og jeg tænkte, at det dog var en besynderlig ting at give, men det viste sig kort tid efter, at sådan en fik vi faktisk brug for.

At far og søn samler, har min svigermor og jeg talt om. Mange gange. En af disse snakke resulterede i en pagt, en pagt hvor vi indgik en aftale om, at vi ikke måtte opmuntre vores respektive mænd til, at give en gammel brugt ting videre til hinanden. Vi ville ikke have flere ting på hver vores bopæl.

Det holdt stik i lang tid, lige indtil…

Den dag vi overtog huset. I allerbedste mening, som det jo altid er, blev der bragt en helveds masse sager hjem til os. I begyndelsen bemærkede jeg det ikke, men da vi havde fået lavet alle de ting der skulle laves, inden Frøhopperen skulle ankomme til denne verden, kunne jeg fortsat se en helt masse, som jeg ikke vidste hvor kom fra og heller ikke vidste hvad jeg skulle bruge til. Jeg spurgte Tyrken om jeg måtte smide tingene ud. Dumt at spørge ham. Ved hver ting jeg hev fat i, fik jeg svaret, det er min Babas.

Nå!

Jeg kunne nu se, at pagten var i opløsning og jeg havde tabt. Big time!

Det betød også at jeg nu måtte være kreativ, for jeg vidste godt, at ikke ville få lov til at smide det ud og han ville heller ikke have det med hjem igen.

Tænke, tænke, tænke…

En dag vi havde lånt mine svigerforældres trailer og min svigermor kom for at hente den, havde jeg fyldt den med tingene! Som i helt fyldt! Og så fyldte jeg også hendes bil.

Ha! Jeg vandt.

Det hele kunne godt nok ikke være der, men resten puttede jeg i min svigerfars bil, en dag han var på besøg herhjemme. Det fortæller også lidt om omfanget af sager.

Siden da har min svigermor godt nok fortalt mig, at hun ikke vidste noget om alle de ting, min svigerfar slæbte med hjem til os. Men fordi der stadig jævnligt kommer alverdens ting og sager med herhjem, ser jeg kampen som åben igen. Derfor fik jeg her til aften overbevist min svigerfar om, at han havde brug for to ekstra printere – altså sammen med den han allerede har derhjemme.

Hvad nu hvis den ene går i stykker, eller den anden. Det ved man jo aldrig.

img_0300

Lige for at slå det helt fast, er den en kærlig kamp mellem min Svigerfar og mig. ;)

Hvis du har lyst, kan du følge mig på Facebook, Instagram og på Bloglovin.

Kærlighed til dig   -Johanne  

Hvis du har lyst, kan du følge mig og blive opdateret via de sociale medier, FacebookInstagram og på Bloglovin.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar