Hverdagens trivialiteter

Egoisten springer frem

4. februar 2017

I aften skal jeg 30 års fødselsdag. Alene. Altså der kommer andre gæster, men min familie skal ikke med. Jeg skal ud ad døren, med mig selv og en pose alkoholfri bajer vild ungdom! under armen. Jeg glæder mig. Jeg glæder mig allermest til at føre sådan en helt rigtig samtale, hvor én siger noget, jeg siger noget tilbage, uden mine tanker er alle mulige andre steder, om det nu for eksempel er mit barn der skriger igen. En samtale, hvor jeg kan være nærværende og tilstede, hvor jeg faktisk lytter til det intelligente menneske, der sidder foran mig. Vi kan tale om rigtige emner, og ikke kun om hvor sødt det der barn jeg sidder med, i mine arme er, næ nej, sådan noget andet noget. Jeg kan ikke engang huske, hvad man så taler sammen om, men i hvert fald bare noget andet end de to børn jeg har. Bevares, jeg er pjattet med mine børn og de er skide søde og pæne og fjollede og lækre og alt mulig andet dejligt, men lige nu ser jeg bare frem til nogle timer, hvor jeg kun skal tage højde for mig. Jeg skal kun rejse mig fra bordet, hvis jeg skal tisse – ikke fordi et barn skriger med den vildeste Jan Gintberg ryst FÆÆÆÆÆÆRDIIG, eller fordi en babyalarm lyser mere blå end en politibils blink, imens barnet skriger på mig. Sådan helt vildt egoistisk, hvor jeg kun behøver at tage hensyn til mig selv og min blære. Hvor jeg kan spise et helt måltid, uden nogen forstyrrelser. Dét ser jeg frem til.

At jeg får mulighed for at være egoist i nogle timer, vil gøre stor gavn for både mine børn og mig.

Jeg har lovet at lave nogle enkelte retter til et tapasbord, så jeg har stået lidt i køkkenet de sidste dage fødselaren tror, at jeg gør hende en tjeneste, egentlig er det hende, der gør mig en, så jeg har fået lov til at stå uforstyrret i køkkenet. Jeg har den seneste tid genfundet glæden ved at stå i køkkenet. Den glæde forsvandt da jeg for over fire år siden blev gravid med Rapanden, men lige nu er den vendt tilbage, og det er dejligt. Ikke kun fordi vi så får andet end rugbrødsmadder, men også fordi jeg synes, at det er hyggeligt at stå i køkkenet og lave detaljer ved maden. Noget af maden, bliver vist frem over på min Instagram side.

img_0311

Hummus og saltmandler, der skal svøbes i dadler og bacon.

img_0316

Hvis du har lyst, kan du følge mig på Facebook, Instagram og på Bloglovin.

Kærlighed til dig   -Johanne  

Hvis du har lyst, kan du følge mig og blive opdateret via de sociale medier, FacebookInstagram og på Bloglovin.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar