Hverdagens trivialiteter Noget med børn

Det der man ikke må sige

7. februar 2017

Man må ikke tænke det og man må slet ikke sige det højt. Teknisk set, siger jeg det heller ikke, når jeg bare skriver det her. Og jeg sagde det kun lavmælt til Tyrken.

Men det bedste, eller altså næsten det bedste NEJ BEDSTE ved at have børn er, når de sover. Når de endelig overgiver sig. Lukker deres virkelig smukke øjne. Når jeg sidder og kigger på dem og lytter til dem, lytter til, at deres vejrtrækning bliver tungere og tungere. Se dem blive trukket længere og længere ind i søvnen. Dét er noget ganske særligt.

For det første er det dér, roen sænker sig og stilheden ankommer. Dagens konflikter forsvinder fra mit sind – forhåbentlig også fra deres. Minderne fra dagens sjove og kærlige stunder trænger sig på, i min tankestrøm.

Når de så endelig sover, bliver jeg oftest siddende et øjeblik ekstra. Bare for at beundre dem. Og lytte til den der helt vidunderlige og ekstra tunge vejrtrækning de har, når de sover.

img_0356

 Hvis du har lyst, kan du følge mig på Facebook, Instagram og på Bloglovin.

Kærlighed til dig   -Johanne  

Hvis du har lyst, kan du følge mig og blive opdateret via de sociale medier, FacebookInstagram og på Bloglovin.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar