Hverdagens trivialiteter

Det viser sig #2

20. januar 2017
  • at jeg er pissesur i dag, fordi jeg ikke fatter at de offentlige systemer ikke kan arbejde bedre sammen. Det er vel ikke første gang at der er en, der går fra løn til barselsdagpenge.
  • at min baby er så tæt på at kravle. Hvilket gør det væsentlig mere svært at holde fast i det sure humør.
  • at det stadig kommer bag på mig, at når jeg en sjælden gang imellem giver mine børn pænt tøj på, så enten skider de igennem, “taber” et glas vand ned af sig eller noget helt tredje der gør, at tøjet er ubrugeligt.
  • at jeg pludselig ser det som en dagsrejse at kører de 20 minutter det tager, at kører ind til Aarhus.
  • at jeg i løbet af tre uger, nu åbenbart er tre kilo tættere på min før-graviditets-vægt, ved at spise snoller, kage og drikke Cola. Så må jeg se, om jeg kan holde dén slags kur.
  • at jeg fra kun at have leggins på, nu har fået mig et par yndlingsjeans, hvor det irriterer mig, hvis de absolut skal vaskes.
  • at min baby sover bedst i min armhule, hvilket jeg tænker om det er en slags børnemishandling, med de gasser der befinder sig der?!
  • at jeg ledte efter Frøhopperen inde i Rapandens skab i morges. Jeg ved ikke om det betyder, at jeg bare burde være gået i seng igen, eller om jeg helt har tabt forstanden. Jeg vil ikke engang gætte på, hvad der er det mest realistiske bud.
  • at jeg muligvis har fundet et nyt sted, hvor de laver den bedste rullekebab.
  • at min søde Rapand, kan væsentlig flere tyrkiske ord, end både Tyrken og jeg vidste.
  • at jeg formår at slå enhver plante ihjel, undtagen mine orkideer. Og det fatter jeg egentlig ikke hvordan det så er lykkedes.
  • at min lille Frø er mega sej til at spise. Nu er ét helt stykke bondebrød med leverpostej ikke nok. Han har nemlig også lige konsumeret et hjørne af Halfdans ABC.
  • at der nu kun er fem dag til jeg har fødselsdag ja, jeg er sådan en der glæder sig på niveau med en femårig.
  • at jeg faktisk slet ikke er sur mere. Tak for det.
  • at jeg aldrig kan forudse, hvornår den lille terrorist sover. I fomiddags forsøgte jeg mig med et bad. Det skulle jeg aldrig have gjort, det endte sådan:

img_6656

Hvis du har lyst, kan du følge mig på Facebook, Instagram og på Bloglovin.

Kærlighed til dig   -Johanne  

Hvis du har lyst, kan du følge mig og blive opdateret via de sociale medier, FacebookInstagram og på Bloglovin.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar