Noget med børn Om livet

Kære Baby

20. december 2016

Når jeg en sen nattetime ligger her og kigger på dig, imens du har fat i min kind, mærker jeg, hvordan mit hjerte vokser. Og bedst som jeg tror, at min kærlighed til dig er endeløs, mærker jeg alligevel at den vokser.

Jeg kigger på dig. Jeg ser hvordan du smiler bag den grønne sut. Jeg lytter til dig, hvordan din vejtrækning skiftevis er hurtig og langsom. Du drømmer.

I søvne laver du en skrigende lyd. Du sover stadig, men din vejrtrækningen bliver hurtigere. Det må være en dum drøm. Jeg tager fat i din lille, buttede hånd, imens jeg kysser dig blidt på din varme pande.

Drømmen bliver vidst god igen.

Din vejrtrækning bliver langsommere og tungere. Du smiler. Du sukker dybt. Du vender dit pæne ansigt, væk fra mit. Du ligger helt roligt. Vender dit ansigt mod mit igen. Du grynter, imens der kommer små, fine linjer på din opstoppernæse. Du grynter igen. Det er sødt.

Du har lange og sorte øjenvipper. De er pæne. Dit ansigt er så blidt, når du sover. Du har store, flotte og røde kinder. De passer godt til dit varme smil. Dine ører er små og krøllede. De er fine. Ikke for små, ikke for store. Helt perfekte.

Du rækker igen ud efter min kind, som du allerhelst vil sove med, i din hånd. Den gør dig tryg.

Det gør mig tryg.

Jeg elsker dig.

Min baby.

image

Følg mig på Facebook og på Bloglovin.

Kærlighed til dig   -Johanne  

Hvis du har lyst, kan du følge mig og blive opdateret via de sociale medier, FacebookInstagram og på Bloglovin.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar