Noget med børn Om livet

Hvis behov er det?

19. december 2016

image

Blod er tykkere end vand, er teoretisk rigtigt. Om det også passer i familie relationer, vil jeg lade stå. Jeg har heldigvis en rigtig dejlig familie, som jeg holder meget af – uanset om vi deler blodtype eller ej. I min familie, deler vi bestemt ikke altid holdninger, men vi elsker hinanden alligevel, eller måske endda af den grund. Vi er forskellige, lever forskelliget og derfor debatterer vi ofte. I går, da vi var til fødselsdag, var ingen undtagelse.

Jeg har været inde på dette emne tidligere, da det fylder rigtig meget inde i mig. Jeg har skrevet om det HER, HERHER og HER. Okay, jeg har da virkelig fået skrevet meget om det.

I går gled samtalen hen på tanker om, at få børn passet. Børn i alle aldre, men primært mine børns alder. 3,8 år og 6,5 måneder.

Jeg har ikke fået Frøhopperen passet endnu og jeg ønsker heller ikke at få ham passet i nærmeste fremtid. To gange er jeg kørt, efter jeg havde puttet ham. Den ene gang gik det godt, den anden gang blev jeg ringet efter, da jeg havde deltaget en fødselsdag i rundt regnet 20 minutter. Og det er helt okay for mig!

Inden jeg blev gravid med Rapanden, var Tyrken og jeg helt enige om, at vores børn måtte komme med til de ting, vi gerne vil deltage i og så må vi gøre de ting børnevenlige. Det er ganske få ting, der ikke er børnevenlige nok til vores børn. Det holdt ret godt stik med Rapanden, han var verdens nemmeste baby og havde en fest hvorend han kom hen. Frøhopperen er en helt anden sag og jeg har deltaget i et minimalt antal arrangementer. Begge dele er okay.

I løbet af Frøhopperens korte levetid, har jeg da godt kunne ærgre mig over, at jeg ikke har været mere social, end jeg har. Men alternativet er langt værre. De få gange Frøhopperen har været med ude, har han ofte reageret kraftigt den efterfølgende tid. Og det er jo ikke just fordi, vi er opdateret på søvn herhjemme i forvejen. Så jeg ville hellere sige fra til alle arrangementer, end jeg ville have en ulykkelig baby. De sidste par måneder er det blevet bedre og jeg vover pelsen og tager lidt mere ud til arrangementer. Men jeg kan slet ikke forlige mig med, at han skal passes på nuværende tidspunkt. Jeg ammer ham også stadig i omegnen af ti gange i døgnet, så af den årsag vil det heller ikke kunne lade sig gøre. Endvidere er det også stort set kun mig, der har givet ham skemad. Tyrken har “fået lov” tre gange. Jeg siger ikke, at det er rimeligt, smart, praktisk eller andet, jeg siger bare, at jeg har det svært med det og at det fungerer for os. Og at jeg nok skal til, at tage mig lidt sammen lige på det punkt.

Rapanden er heller ikke blevet passet ret mange gange. Indtil for ganske få måneder siden, havde jeg endnu tal på, hvor mange gange han er blevet passet. Jeg er glad for og tryg ved, at det ikke har været anderledes. For mig har det været vigtig, at det skulle give mening for mig, hvis han skulle passes. Her er Tyrkens og mit behov forskelligt, men han har heldigvis ladet mig være, i denne sindssyge tilstand. I takt med at Rapanden er blevet ældre, er jeg bevidst om, at jeg lige skal overveje en ekstra gang, om hvis behov det er, når jeg siger nej tak til pasning. Og om det måske giver mening for Rapanden, selvom det slet ikke giver mening for mig.

Grundlæggende er alle mine overvejser baseret på, at mine børn har ret til og krav på ikke, at savne sine forældre, med den unge, unge alder de har. Og at vores børn kun er til låns. Jeg vil ikke sidde en dag og tænke, at jeg skulle have brugt mere tid sammen med mine børn. Det vil jeg ikke, kunne tilgive mig selv. Nogle gange når jeg kunne tænke mig, at deltage i noget festivitas der ikke er børnevenligt nok til mine børn, kan jeg sagtens ærgrer mig, men ikke mere end, jeg har helt ro i sindet og bliver hjemme, da mine børn trods alt er mere værd og jeg kender mig selv godt nok til, at jeg ikke ville kunne nyde og være afsted. Og så er der ingen grund til at tage afsted, det er der ikke nogen der vil få noget ud af.

Vi er så privilegerede, at vi har mange, der gerne vil passe vores børn. Så mange at vi er nødt til at have med i overvejelserne, hvis tur det er af Bedsteforældrene. Og så er der alle andre af familie og venner, der også gerne vil passe dem, som Rapanden i hvert fald også vil få rigtig meget ud af at blive passet hos, fordi han elsker dem og vil være tryg der. Det samme vil jeg være, men det er svært at få det hele til at gå op, når jeg i bund og grund bare selv vil være sammen med mine børn og nyde hvert sekund sammen med dem. Det handler ikke om, om jeg er tryg ved de mennesker, der gerne vil passe mine børn, for det er jeg i høj grad.

Jeg er stadig ikke sikker på, hvordan jeg skal håndtere pasningssituationen med Rapanden, men den er på vej og det samme er mit hjerte. Så jeg kan se Rapandens behov, fremfor mit.
Og lad os så lige blive enige om, at forældre gør det på, hver deres måde og det er helt okay!

 

Følg mig på Facebook og på Bloglovin.

Kærlighed til dig   -Johanne  

Hvis du har lyst, kan du følge mig og blive opdateret via de sociale medier, FacebookInstagram og på Bloglovin.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar