Hverdagens trivialiteter Parforhold

En vild julegave og en god beslutning

7. december 2016

For et par år siden fik jeg en iPhone 6 i julegave af min Tyrk, på daværende tidspunkt tænkte jeg, at det ville blive svært at overgå dén julegave. I søndags fik jeg, lidt for tidligt, en julegave af min Tyrk. Som overgår den førnævnte julegave med flere længder.

img_6730

EN BIL.

Ohh yes, en fucking bil. Hvor sejt er det ikke lige? Det bliver umuligt for mig, at give ham en tilsvarende gave. Mildt sagt, er vores gavebudget sprunget med mange flere procenter, end jeg er i stand til at regne ud.

Jeg vidste naturligvis godt, at vi skulle have en ekstra bil, når jeg skal begynde på arbejde igen. Men jeg havde ingen anelse om, at det åbenbart var allerede nu, vi skal have en bil. Min Tyrk er ikke ligefrem typen der ridder samme dag, som han sadler, så jeg havde tænkt, at det nok alligevel blev mig, der måtte købe den i allersidste øjeblik.

Tyrken er mere typen, der ringer til mig og siger, at han har overvejet, om han skal købe en overraskelse til mig, men han lige vil have mit besyv med, inden han forvilder sig ud og laver en overraskelse. Af samme årsag, sagde jeg, den dag han friede til mig, at nu skulle han stoppe med at sige sådan noget pjat og at jeg ikke troede en disse på ham. Men han kan altså godt tage store beslutninger, uden jeg blander mig. Måske er det lige dér, at de allerbedste beslutninger bliver taget. Han er typen, der overvejer ALT inden han tager en beslutning, jeg er typen der overvejer det kortvarrigt og så tager jeg en hurtig beslutning. Og så tror jeg, at jeg har overvejet det hele, når jeg springer ud i det. Når det så går op for mig, at der er en masse jeg har glemte at overveje, må jeg nogle gange springe fra. Og andre gange så var det en god beslutning at jeg bare sprang ud i det, uden at tænke nærmere over det.

I bund og grund tror jeg på, at det ofte handler om, at mærke efter i maven. Hvis mavefornemmelsen er rigtig, så er det oftest rigtigt. Når beslutningen er taget, så er det bare med at lukke øjnene og følge med. Gøre det. Lade være med at kigge tilbage og stå ved den beslutning. Som jeg skriver lidt om HER, så bliver det talte sprog sandheden. Det samme gælder, når vi tager beslutninger.

Tyrken og jeg komplementere hinanden ret godt. I beslutninger er han pessimist, jeg er optimist og vi synes selv, at vi er realister. Sidstnævnte mener vi ikke altid om hinanden. Men alle tre dele er gode egenskaber, når der skal tages en beslutning.

 

Følg mig på Facebook og på Bloglovin.

Kærlighed til dig   -Johanne  

Hvis du har lyst, kan du følge mig og blive opdateret via de sociale medier, FacebookInstagram og på Bloglovin.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar