Hverdagens trivialiteter

En status og nogle rationelle overvejelser

17. december 2016

image

Herhjemme har vi en meget langsom lørdag. Frøhopperen har sovet en formiddagslur på fire timer. Tak! Tyrken har tømmerbamser i stor stil. Jeg har fået et nyt spisebord, en tidlig julegave og Rapanden er lige kommet hjem fra en overnatning, hos Tyrkens forældre.

Nu har jeg været uden mobiltelefon i fire dage og er egentlig begyndt at vænne mig til det. Antallet af gange jeg render og leder efter den er dalet stødt for hver dag der er gået. Og jeg må indrømme, at det faktisk er overvejende ok. Dog mangler jeg den i situationer, hvor jeg vil ringe, om det så er til forsikringsselskabet, Tyrken, børnehaven, take out, min Mor eller noget helt andet. Særligt når jeg er alene hjemme, sammen med mine drenge så mange timer hver uge. Men det går. Dog ser jeg frem til, når de op til 21 dage er gået.

Men jeg må også erkende, at jeg er mere nærværende, når jeg ikke har den til at forstyrre mig, om den så forstyrre mig via lyde eller blot i mine tanker, så ér det en forstyrrelse. Hvilket er dejligt at undgå. Jeg kan også mærke, at den stressfaktor den også er er for mig, er dejligt at slippe for. Jeg skal ikke huske den, hver gang jeg skal noget, jeg skal ikke liiiige tjekke mails, Facebook, snaps eller noget helt andet. Og jeg kan ikke ringe. Jeg behøver ikke engang og overveje om jeg burde gøre noget, for jeg kan praktisk talt ikke. Det er rart. Normalvis bruger jeg også en del timer her på bloggen, men det er også blevet begrænset, når jeg ikke har min mobiltelefon, det er er jeg mindre begejstret for.

Efter denne erfaring gør jeg mig overvejelser om, hvordan jeg ønsker det skal være, når jeg får den igen, for det gør jeg. Jeg ønsker ikke, at bruge den lige så meget, som jeg har gjort hidtil. Men jeg skal naturligvis gøre noget aktivt for ikke, bare at falde i igen. Men så er det jo godt, at jeg har op til 17 dage at overveje det i. Ikke fordi jeg tæller.

 

Nu vil jeg til at bage pebernødder, ud af fire kilo fire-fucking-kilo dej. Jeg er spændt på, hvor lang tid jeg får hjælp af min kære familie og hvor meget mere tid, jeg må trille derudaf, i mit eget selskab. Men først vil jeg nyde, at vi endelig er hjemme allesammen. Vi har ikke haft en lørdag hjemme, i lige så lang tid tilbage jeg kan huske. Jeg savner efterhånden min Rapand en hel del, han har besøgt alle sine bedsteforældre på skift, i weekenderne det sidste lange stykke tid. Det har været dejligt og okay. Men nu er vi nået Rapandens og helt sikkert min grænse for, hvor meget jeg vil savne min lille baby.

Og med tanke på, at sidste del af det helt store juleræs snart sætter ind, så er det kærkommen med et par langsomme dage. Jeg skal heldigvis kun sige farvel til Tyrken og Rapanden to morgener mere, inden vi har juleferie sammen. To!

 

Følg mig på Facebook og på Bloglovin.

Kærlighed til dig   -Johanne  

Hvis du har lyst, kan du følge mig og blive opdateret via de sociale medier, FacebookInstagram og på Bloglovin.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar