Hverdagens trivialiteter Om livet

En lidt for tidlig status på 2016

8. december 2016

img_6732

I morges da jeg åbnede op for min Facebook, fik jeg smidt en film om året 2016, der snart er gået, lige i smasken. Jeg kan godt lide at gøre status over et år og tænke på det kommende år. Det er rart og hyggeligt. Dog plejer jeg først at gøre det i dagene op til nytår, men nu blev jeg ramt af denne film. Når jeg skriver ramt, så er det fordi den ramte mig. Den ramte mig lige i hjertet. Allermest fordi dette år har været et ret vildt og begivenhedsrigt år. Måske dét vildeste!

Når jeg så skriver vildt, så handler det ikke om byture, festivaller og andre ellers festlige begivenheder. Næ nej, det handler om, at vi har forgældet os, anskaffet en baby og dermed gjort vores store baby til storebror. Forældre til to drenge og husejere! Alt indenfor fyrre dage. FYRRE!

Jeg ved ikke hvor smart det var, særligt af hensynet til vores Rapand. Men babyen var på vej, det var svært at gøre ret meget ved på det tidspunkt og da huset var der, så må man jo slå til. Og det gjorde vi. Jeg kan ikke sige, at jeg ikke i glimt har overvejet situationen kraftigt, eller overvejet om det var nu også var det rigtige. Men nu, i dag, knap otte måneder senere er jeg vild med det. Særligt babyen, men også vores gamle hus.

Det er uden tvivl nogle af vores allerstørste drømme, der er gået i opfyldelse i år 2016. Vi fik vores drømmehus og vores to dejlige drenge er til, er glade og vi alle fire elsker hinanden. Vi vil være nogle skarn, hvis vi brokker os over tilværelsen.

Og du, 2017! Du skal stramme dig an, hvis du skal hamle op med 2016. Det bliver svært. Vi har det godt, lige præcis som vi har det. Så status quo, er også helt fint!

 

Følg mig på Facebook og på Bloglovin.

Kærlighed til dig   -Johanne  

Hvis du har lyst, kan du følge mig og blive opdateret via de sociale medier, FacebookInstagram og på Bloglovin.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar