Hverdagens trivialiteter

Det har taget en ny drejning

15. december 2016

image

Mit ufrivillige projekt med, at undvære min mobiltelefon, har taget en ny drejning. En drejning på op til 21 dage. Det kan åbenbart, i min subjektive optik, tage virkelig lang tid, at reparerer sådan en sag.

2 1 d a g e ! ! !

Det ved jeg ikke helt, hvad jeg skal synes om. Jeg har ikke mange superlativer, flyvende rundt i mine tanker, om den manglende brugsgenstand. Til gengæld har jeg rigtig mange mere eller mindre måske flest mindre fornuftige argumenter for, hvorfor jeg bør købe mig en ny telefon.

#1 ALLE har brug for en mobiltelefon

#2 Jeg fortjener en mobiltelefon

#3 Jeg skal have ringet til vores forsikringsselskab, om nogle spørgsmål til den nye bil

#4 Jeg har brug for Snapchat

#5 Det er bedst hvis børnehaven, får fat i mig først

#6 Jeg ved ikke hvordan mine dyr i Pet Rescue klarer sig? Og hvad med slikket i Candy Crush?

#7 Der kunne jo ske nogen noget. Måske er min mors, mosters, søsters, svogers hund syg? Så skal de allesammen kunne få fat på mig.

#8 Alle mine spil i Wordfeud kan gå tabt?

#9 Min telefon, fungerer også som familiens kamera – vores børn gennemlever trods alt ikke disse dage igen, dem må vi da forevige

#10 Hvis jeg bruger alle mine penge, så er det ikke min skyld, jeg kan jo ikke holde øje med min netbank

#11 Jeg må ikke gå glip af livsvigtige kaffeaftaler, nu når jeg ikke har min kalender

#12 Vi kan alle sulte, når jeg ikke kan tjekke nye opskrifter, på internettet på min mobiltelefon og nej, hverken mine 708 kogebøger virker, eller computeren for den sags skyld

#13 Jeg har brug for, at købe de sidste julegave, hvilket åbenbart kræver, at jeg kan modtage en SMS besked på min mobiltelefon åndssvagt system, men er godt argument

#14 Jeg må have min daglige opdatering, samt dagens gøremål fra min have app muligvis har jeg intet lavet i haven den sidste måneds tid, men nu skulle det jo være

#15 J E G S A V N E R M I N M O B I L T E L E F O N ! ! !

 

Jeg forstår ikke, at Tyrken ikke allerede har bestilt en ny mobiltelefon til mig, med alle de geniale argumenter jeg har i ærmet!

 

Og så vil jeg da skide højt og flot på alle argumenterne omkring det opreklamerede nærvær, jeg måske kunne opnå, som jeg tidligere har været så dristig at nævne. Eller komme afhængigheden til livs eller opnå andre hellige og smarte sidegevinster. Lige nu vil jeg egentlig bare gerne, have den mobiltelefon tilbage. Mest bare for at have den.

Tyrken griner allermest af mig og er pludselig ikke tryghedsTyrk mere. Lige i denne situation kunne det ellers være til min helt store fordel. Måske har jeg, smittet ham, med min nærighed. En note til mig selv, må selvklart være, at jeg skal gøre Tyrken mindre nærig, altså når det bare er til min fordel. ;)

 

Følg mig på Facebook og på Bloglovin.

Kærlighed til dig   -Johanne  

Hvis du har lyst, kan du følge mig og blive opdateret via de sociale medier, FacebookInstagram og på Bloglovin.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar