Hverdagens trivialiteter

De første juletraditioner

23. december 2016

image

I går pakkede vi bilen med kvalmende mange gaver, vores ellers rummelige bil, var fyldt til bristepunktet. Alle, undtagen chaufføren, sad med en kasse, poser eller andet på sit skød, mellem sine fødder eller i nakken. Vi kunne ikke klemme en pebernød mere ind i bilen – måske er det derfor jeg har glemt det kilo pebernødder, der står og venter på køkkenbordet. Det er i hvert fald en plausibel undskyldning.

Efter morgenmaden i dag, begyndte vi med den første, af en lang række, traditioner. Jeg elsker traditioner og kan næsten ikke være i mig selv, af bare begejstring, når vi begynder på alle traditionerne. i formiddags stod der Fældning af juletræ på programmet. Og herhjemme hos mine forældre, hvor vi altid holder jul, betyder juletræet alverden. Det er det vigtigste, lige efter julemiddagen. Vi er tre deltagerer, der tager kampen, til aller allersidste grannål. Kreativ metafor, 10 point til mig. Det er sådan, at de resterende i familien, har meldt sig helt ud af det ræs, fordi vi tre, efter sigende, skulle være frygtelige at diskuterer med, altså når det kommer til valget af det helt perfekte juletræ. Jeg tror ikke, at de har ret. Måske lidt.

Men det er jo altså bare så vigtigt med årets juletræ. Det er én gang om året det skal fældes, så det skal være helt perfekt. I jagten efter det perfekte juletræ, har vi sågar flere år i træk været nødt til at flytte lidt rundt på nogle grene. Nogle vil sige overdrevet, vi vil sige smart! Men det kan være noget af en opgave, at finde en nordmannsgran, der er fire meter højt, symmetrisk, med kun én top og en juleaften værdig.

At skulle slæbe så stort et juletræ hjem, kan også være lidt af et dagsprojekt. Derfor har vi heldigvis en yderst kreativ sjæl i familien, som finder på lidt af hvert. Transporten er sjældent den samme fra år til år. Årets transport vil jeg vise i billeder.

image

image

Rapanden var ét stort hvin hele vejen, både frem og tilbage.

Sidst på eftermiddagen skal vi hjem, til min Bedstefar. Alle mine fætre, kusiner og mine søskende mødes hvert år hjemme hos dem, til en aften i hinandens selskab. Vi hygger, spiser risengrød og leger pakkeleg. Det er så hyggeligt og jeg elsker det. Min Bedstefars kone og min Bedstefar orker vidst ikke helt alt det postyr mere, men vi børnebørn tvinger dem til det år efter år. Flere år har de endda truet med at rejse sydpå for, at slippe for vores indtrængen den 23. december. Inderst inde tror jeg dog, at de ældste i forsamlingen også nyder det. Hvert år frygter jeg dog, at det er sidste år. Jeg har lige så lang tid, og længere endnu, være hjemme hos dem den 23. december, så den dag det er slut, bliver den 23. december en underlig dag. Men helt ærligt, han er snart 80 år og jeg er knap 30 år, måske er det okay, at der sker nogle ændringer. -selvom jeg synes, at det er umådeligt trist.

For nu – vil jeg alligevel nyde, at vi i år skal af sted og Rapanden måske vil kunne huske det, også når han bliver voksen. Han er meget glad for sine Older og ser frem til, at se dem, spise risengrød, kaste med smørklatten, synge Det er risengrød og lege pakkeleg. Derudover diskuterer vi år efter år, om min Bedstefars pebernødder, han synes selv, at han bager verdens bedste pebernødder og jeg nænner ikke, at fortælle ham, at jeg faktisk ikke bryder mig om dem.

Jeg elsker, at selv diskussionerne er de samme hvert år. Og jeg elsker, at elske det!

 

Følg mig på Facebook og på Bloglovin.

Kærlighed til dig   -Johanne  

Hvis du har lyst, kan du følge mig og blive opdateret via de sociale medier, FacebookInstagram og på Bloglovin.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar