Om livet

Tankemylder i nat

22. november 2016

Det meste af nedenstående tekst er skrevet i nat – forklaring følger.

 

Klokken er nu 01:40.

Jeg gik i seng klokken 22:00. Lidt senere end jeg normalt gør, men jeg nød lige lidt alene tid. Sådan helt alene tid.
Jeg kunne ikke falde i søvn. Vendte og drejede mig. Jeg havde tankemylder. Jeg tænkte på alt muligt og ikke noget. Mest af alt blev jeg mere og mere irriteret på mig selv over, at jeg ikke kunne sove. Især fordi begge mine børn nu engang sov.
Nu er klokken som skrevet, 1:40 og Frøhopperen er vågnet første gang. Knap tre timer senere end han plejer. Vi har netop opgraderet til tre skemåltider i løbet af dagen. Måske er det et tilfælde, at han har sovet mere, måske er det fordi han nu får mere skemad. Han falder hurtigt i søvn igen og jeg lægger mig ned for nu, at få sovet.

 

Klokken er nu 03:25

Jeg har måske blundet lidt, men ikke meget. Tankerne flyver afsted.

Er der fuldmåne? Sov nu. Nu skal jeg op om 2,5 timer – altså, hvis mine børn tillader. Mopper er død. Har jeg fået alt købt ind til mødregruppen, der kommer i morgen? Gad vide hvornår Frøhopperen vågner igen? Sikke en dejlig weekend vi havde. Nu skal jeg op om to timer og et kvarter. Husk, at lave mandelmælk i morgen. Rapanden skal huske sin Flyverdragt, der hænger til tørre. Jeg mangler jo at købe soyafløde. Idiot. Har Rema1000 mon mere soyafløde? SOV NU. Gad vide hvorfor Rapanden ikke er kommet ind i vores seng endnu. Husk nu den flyverdragt.

 

Klokken er nu 04:10

Jeg nåede lige et falde i søvn. Men nu vågnede Frøhopperen og skulle have mad. Typisk.

Da Frøhopperen var færdig med at spise, faldt han i søvn, inden jeg fik ham op for at bøvse. Da jeg tager ham op, er hans lille krop ligesom den var, da han var spæd – lige som en lille frø. Deraf navnet Frøhopper. I et øjeblik blev jeg smidt tilbage i følelsen af, at sidde med et lille bitte spædbarn igen. En vidunderlig følelse. Jeg tog ham op. Helt tæt ind til mig. Han havde en arm på hver side af min hals og holdt fast i mig. Jeg holdt ham tæt ind til mig. Han bøvsede. Jeg holdt fast lidt endnu. Han sov videre. Jeg holdt stadig fast. Min lille baby. Jeg ved ikke hvad jeg holdt mest fast i – ham, eller følelsen af at holde et lille spædbarn igen?!

Da jeg lagde ham igen, med en masse følelser i spil. Kom jeg til at lægge ham under min dyne, istedet for i egen seng. Ups. Var det en fejl?

Rapanden kom ind til os. Også under min dyne. Der lå jeg så klokken 04:et-eller-andet-latterligt-tidspunkt. Sentimetal og helt tæt på min yndlingsmennesker. Muligvis holder de mig vågen i tide og i ikke mindst i utide. Men hold nu kæft, hvor er de søde, varme og virkelig dejlige. Jeg er sgu lidt af et skarn, når jeg nogle gange kommer til at brokke mig over, at det hårdt. For det er endnu mere vidunderligt, end det er hårdt. Tænk, at jeg, med en smule hjælp fra Tyrken naturligvis, har skabt to så dejlige drenge. Hvor sejt er det ikke lige? Jeg er vilde med dem. Også nu, hvor de snorker, piber og laver andre nuttede lyde, imens vi deler 80 centimeter, en pude og én dyne.

Nu skal jeg op om 25 minutter. Jeg forudser, at kaffe og ualmindelig meget sukker reder mig.

Godnat. Eller godmorgen.

 

img_6580

 

Ønsker du at modtage informationer omkring nye indlæg her på bloggen, kan du finde mig på Facebook og på Bloglovin, hvor der bliver linket til alle indlæg.

Kærlighed til dig   -Johanne  

Hvis du har lyst, kan du følge mig og blive opdateret via de sociale medier, FacebookInstagram og på Bloglovin.

Relaterede Indlæg

2 Kommentarer

  • Svar Marie 23. november 2016 at 17:29

    Skønt indlæg. Jeg kender de nattetanker så godt og følelsen af at ville holde fast i min lille baby der vokser så hurtigt ❤

    • Svar VirkeligVoksen 23. november 2016 at 20:22

      Tak. :)
      Åh ja. Tiden går så hurtigt. Især med sådan en lækker lille baby. :)

    Skriv kommentar