Hverdagens trivialiteter Noget med børn

Tak for kaffe

4. november 2016

Jeg har endelig fået Rapanden overbevist om, at havregrød med banan er genialt til morgenmad, fremfor havregrød med kanelsukker. Dog må jeg nok erkende at eneste årsag er, at Frøhopperen også får det og så kan de lave et kapløb om, hvem der bliver først færdig. Jeg er spændt på hvor lang tid det virker, inden Rapanden opdager, at Frøhoppern kun spiser et par teskefulde. Men nu virker det, og det nyder jeg.

Babyen-der-aldrig-sover, som egentlig var begyndt at sove lidt bedre, er i denne uge gået syvogtyvetusinde skridt tilbage, og sover nu dårligere end nogensinde, så jeg føler mig ret kørt over af en damptrumle, hvor den også lige er bakket over mig et par gange, imens der er sprøjtet citron i mine øjne. Kan du se billedet for dig? Ret ynkeligt.

Da Rapanden var blevet afleveret i Børneren og vi igen var på vej hjemad, var Frøhopperen blevet så træt, at han skulle sove igen. Det kan jeg sgu da godt forstå, når du har været vågen hele-fucking-natten!!! Jeg tænkte, at min lokale dagligvarepusher, måtte have noget chokolade. Så jeg ville gå en tur forbi og rage proviant til mig. Da jeg kom ind i butikken, blev jeg overmandet af en voldsom fornuftig tanke. Jeg var nemlig endt i grøntsagsafdelingen, og endte med at købe ind til at kunne juice i dag, det har min krop nok allerbedst af. Ikke mindst for at få bugt med min snue og få lidt energi til min hjerne. Og så købte jeg kun en lille pose med chokolade, hvor jeg ellers havde tænkt, at jeg skulle have mindst et par kilo.

Da jeg havde betalt og skulle til at gå ud af butikken, blev jeg mødt af dette syn:

img_6443

img_6444

Gratis!!!

Så jeg blev hængende et par timer. Eller det havde jeg lyst til. Jeg tog i hvert fald en kop kaffe og et stykke kage. Okay, fire stykker kage. Det kunne lige redde min morgen, og jeg fandt energi til at gå det sidste stykke vej hjem.

Tak for kaffe. Tak for kage. Tak til Rema 1000, Skovby.

 

Ønsker du, at modtage informationer omkring nye indlæg her på bloggen, kan du finde mig på Facebook, hvor der bliver linket til alle indlæg.

Kærlighed til dig   -Johanne  

Hvis du har lyst, kan du følge mig og blive opdateret via de sociale medier, FacebookInstagram og på Bloglovin.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar