Hverdagens trivialiteter

Status på weekenden og en søndag i billeder

20. november 2016

Weekenden er ved at nå sin ende. Og hvilken weekend. En dejlig en af slagsen. Vi har være på weekendtur, du kan læse nogle af de tanker, jeg havde om weekenden inden HER.

Alle mine bekymringer er heldigvis blevet gjort til skamme. Jeg er godt nok lidt ekstra træt, men det er selvforskyldt. Det har være en meget hyggelig weekend. Vi voksne har hygget os, og mine børn har hygget sig, én af dem ville ikke med hjem i dag og en anden sov længe i morges. Halleluja. Det er gode tegn.

Inden vi kørte fra mit barndomshjem gik vi den sædvanlige gåtur. Som vi elsker. Som jeg elsker. Den tur, beskrives bedst i billeder. Så værsgo’

img_6568

img_6569

img_6570

img_6571

img_6575

img_6573

 

Dagen blev sluttet af hjemme i vores eget hjem. Mine børns barndomshjem. Med en Olsen Banden film, som i øvrigt ikke altid er særlig børnevenlig, i hverken sprog eller billeder.

Til slut inden drengene blev puttet, fik vi lige ordnet min nye yndlingsbeskæftigelse, som vi gentager mindst et par gange om ugen. Drengene og jeg hopper i badekaret. Når mindste dreng er færdig, kalder vi på Tyrken, som tager ham op. Imens leger Rapanden og jeg videre med skibene. Indtil han vil op, så kommer Tyrken også og hjælper ham. Imens plasker jeg videre i vandet, fylder lidt mere kogende vand i, så vandet bliver dejligt varmt igen. At ligger i badekaret med sine ører under vandet, kan varmt anbefales. Måske især til andre forældre, der ved at to minutter alene er umuligt at få, men den kan man snyde sin hjerne til at tro i dét øjeblik.

Jeg ved ikke om jeg hælder mest til at tro, at min søde Rapand kom med en virkelig fin kompliment, eller om han bare ikke er særlig kløgtig. Sidstnævnte vil jeg naturligvis på forhånd afvise. Da jeg hiver proppen til badekaret op, siger Rapanden “Skynd dig op, Mor. Hvis du ryger med ud i afløbet, så ryger du ud til hajerne“.

Tak, Skat.

 

Ønsker du at modtage informationer omkring nye indlæg her på bloggen, kan du finde mig på Facebook og på Bloglovin, hvor der bliver linket til alle indlæg.

Kærlighed til dig   -Johanne  

Hvis du har lyst, kan du følge mig og blive opdateret via de sociale medier, FacebookInstagram og på Bloglovin.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar