Hverdagens trivialiteter Noget med børn

Mandagslykke og en god idé

17. oktober 2016

Rapanden har været på overnatning ved sin Babaanne og Dede (Tyrkens forældre, på dansk kaldet Farmor og Farfar). Han blev hentet lørdag og har sovet der én nat. Resten af den Virkelig Voksne familie tog hjem til mine svigerforældre i går formiddags for at spise morgenmad og hygge sammen.

Da vi ankom til matriklen, kom Rapanden løbende ud til mig og faldt mig om halsen. Sikke en dejlig velkomst fra et af mine yndlingsmennesker.

Han havde brugt det lille døgns tid, han havde været hos Babaanne og Dede, på, og lave den sejeste togbane. Så den skulle Tyrken og jeg naturligvis introduceres for.

I løbet af dagen, slog det mig, hvor stor han pludselig er blevet, hvor sej han er, at han har et virkelig godt sprog, at han er enormt empatisk og virkelig en sød, sød dreng.

Da vi spiller fodbold, siger han: “Godt skud, Mor. Du er god til, at skyde til bolden“.

Da vi leger med tog, siger han: “Okay, Mor, jeg kommer og hjælper dit lokomotivtog op på skinnerne igen. Mor, så samarbejder vi“.

Han falder mig om halsen i løbet af dagen og siger: “Jeg elsker dig. Vi skal bare have sådan en dejlig dag sammen“.

Det føles som om, at mit hjerte slet, slet ikke kan være inde i mig. Shit, hvor er han sød. Jeg fatter ikke, hvor han får det fra.

Tit og ofte synes jeg egentlig, at vi har en trodsig treårig og virkelig mange konflikter, men det er pludselig fuldstændig glemt. Jeg kan slet ikke være i mig selv med alt den kærlighed og lykkefølelse. Hvor er jeg taknemmelig for vores lille familie, hvor vi er beriget med sådan en lille kærlighedsskabning og endnu en er på vej til, at vokse sig stor.

Det var lidt mandagslykke her fra, nu vil jeg, putte mig, ind til mine drengebørn, inden den store igen bliver hentet og jeg først ser ham på onsdag. Og så vil jeg lige indoktrinere, at jeg ér den der seje Mor der synes, at det er en mega god idé med alt det ferie hos bedsteforældrene, som jeg skrev mere om HER.

God idé, god idé, god idé!!!

img_6240

Ønsker du, at modtage informationer omkring nye indlæg her på bloggen, kan du finde mig på Facebook, hvor der bliver linket til alle indlæg.

Kærlighed til dig   -Johanne  

Hvis du har lyst, kan du følge mig og blive opdateret via de sociale medier, FacebookInstagram og på Bloglovin.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar