Hverdagens trivialiteter Noget med børn

Ændrede mandagsplaner

3. oktober 2016

I morges vågnede jeg, inden begge mine drenge, hvilket vist ikke er sket nogensinde før. Tyrken skulle møde på arbejde tidligt i morges, så han var kørt.

Jeg listede i bad. Da jeg kom ud igen, sad Rapanden og fortalte Frøhopperen røverhistorier. De hyggede sig og grinede sammen. Det ér altså verdens bedste lyd, i min verden.

Vi kom alle op og ud af fjerene, fik morgenmad/babs, fik tøj på og ud af døren med os. Frøhopperen i barnevognen, Rapanden på cykel og mig i gummistøvler.

Da vi havde gået en kilometer ville Rapanden ikke cykle mere, jeg undrede mig, da han plejer, at elske den cykeltur. Men så gik vi bare sammen og holdt hinanden i hånden.

Da vi var næsten henne i børnehaven stopper Rapanden op og siger:

Mor, min mave og mit hjerte gør ondt og jeg kan ikke bevæge mig mere. Min mave fortæller mig, at jeg har brug for en fridag sammen med dig og Frøhopperen!

Bum!

Dét har han aldrig sagt før. Jeg vidste ikke engang, at han havde koblet, at Frøhopperen og jeg var hjemme. Det har vi aldrig nævnt, helt bevidst. Og så elsker han ellers sin børnehave og er vild med, at komme derhen og lege. Åbenbart ikke lige i dag.

Fordi det aldrig er sket før, vidste jeg, at det ikke bare var pjat. Og så er jeg heldigvis så priviligeret, at jeg bare kunne tage ham med hjem igen.

Der gik da også kun et øjeblik, efter jeg havde meddelt Rapseren, at vi skulle holde en fridag sammen, inden han slap min hånd og løb hen til den allerstørste vandpyt, han kunne finde, og hoppede i den. En fridag var altså god medicin, mod den frygtelige maveonde.

IMG_6189

Ønsker du, at modtage informationer omkring nye indlæg her på bloggen, kan du finde mig på Facebook, hvor der bliver linket til alle indlæg.

Kærlighed til dig   -Johanne  

Hvis du har lyst, kan du følge mig og blive opdateret via de sociale medier, FacebookInstagram og på Bloglovin.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar