Hverdagens trivialiteter Om livet

Af hjertet tak!

10. oktober 2016

Hold nu op! Sikke en fest, vi har haft nu i nat. Eller altså lørdag nat. Hvor vi holdt navngivningsfest for Frøhopperen.

Søndag morgen gik jeg i min seng klokken 3:33. Træt, glad og med ømme fødder.

I lørdags fik vi holdt Frøhopperens navngivningsfest. Og sikke en fest! Det var så sjovt, hyggeligt og helt igennem som vi havde ønsket dagen skulle være.

Dagen begyndte med, at vi alle, også babyen-der-aldrig-sover, faktisk havde sovet det meste af natten. Halle-fucking-luja!!! Man må gerne være heldig en gang imellem.

Vi stod op og havde en langsom morgen. Drengenes Mormor og Morfar var hjemme hos os og vi hyggede os. Lige inden vi skulle ud af døren opstod den obligatoriske stressfaktor, men vi kom afsted. Vi nåede endda alle fire(!!!) i bad og alt mulig lækkert. Store sager for os.

Nogle af de mennesker, der havde sagt de kom, kom ikke og nogle af de mennesker der havde sagt, at de ikke ville komme, kom alligevel. Bordplanen gik op, hvis man lige ser bort fra nogle forkerte navne, men hvem går op i sådanne små detaljer?! Vi er åbenbart så ustrukturerede herhjemme, at folk var forbløffet over, at vi overhovedet havde lavet en bordplan. Så jeg kan altså konkluderer, at vi er i rivende udvikling. Fire gange bad OG en bordplan, på samme dag.

Det var dejligt og meget rørende, at se så mange af vores nære mennesker. Alt gik op i en højere enhed. Vi føler selv, at vi fik forenet vores kulturer ret godt i én fest. Fuldstændig som vi gjorde for tre år siden, til Rapandens navngivningsfest.

Festen begyndte klokken 15, til et stort kaffe- og kagebord. Jeg havde spurgt forskellige madammer, om de ville medbringe en kage, de ville de da – hvor heldig kan man være?! Efter kaffebordet ville en stor del af festdeltagerne gerne se vores nye, gamle, hus. Det er nu dejligt at vise sin hule frem. Og tiltrængt med en gåtur efter al den kagespisning og kaffedrikning.

img_3607

Aftensmaden der blev serveret var lavet af min svigermor. Det var traditionel tyrkisk mad. Det kan altså bare noget helt særligt. Det er så lækkert og helt andre smagsoplevelser end det danske køkken kan præstere.

I løbet af aftenen blev der spillet musik – både tyrkisk musik og folkmusik. Der blev blandt andre spillet en tyrkisk sang, med saz, omkring en fars kærlighed til sin søn – hvilket naturligvis rørte min Tyrk, og mange andre.

Det gør mig så glad, at vi har mulighed for at give vores børn indput fra to kulturer. Når Rapanden bemærker, at det er to forskellige salgs musik, sker der noget inden i mig. Jeg ser frem til den dag, han sådan rigtig forstår forskellen og forhåbentlig værdsætter, den unikke mulighed han har i sit liv. Det samme gælder naturligvis også Frøhopperen.

Samtidig er jeg ovenud lykkelig for, at min kære Tyrk accepterer, at jeg havde et stort ønske om, at begge drenge skulle i en dåbskjole. En dåbskjole som er syet ud af min og min mors konfirmationskjoler. Hvor deres navne og navngivningsdato er broderet på. Jeg er så taknemmelig for, at jeg kan få begge dele. Både min Tyrk og de få kulturkristne traditioner, jeg ikke kan undvære i mit liv. At vi sammen har fundet en fælles løsning. Dét er stort!
At jeg nu har set begge mine drenge i dåbskjolen, sammen med sine bedsteforældre, oldeforældre, onkel og de øvrige familiemedlemmer, gør mig rørt og meget glad.

Jeg har en boblende fornemmelse i hele min krop og niver mig selv i armen for, at finde ud af om det er al kagen der laver sukkerbobler og om det virkelig kan være sandt, at vi modtager al den kærlighed. Det lader til at være en blanding. For jeg har spist kvalmende meget kage og vi har virkelig de bedste mennesker omkring os.

Tak, af hjertet tak!

 

Ønsker du, at modtage informationer omkring nye indlæg her på bloggen, kan du finde mig på Facebook, hvor der bliver linket til alle indlæg.

Kærlighed til dig   -Johanne  

Hvis du har lyst, kan du følge mig og blive opdateret via de sociale medier, FacebookInstagram og på Bloglovin.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar