Hverdagens trivialiteter Noget med børn

Et mareridt – blinkende sko.

26. september 2016

Sko. Blinkende sko – et sandt mareridt.

Rapanden fik for et par måneder siden to par sko, jeg tjekkede størrelsen og smed dem i en plastikpose, da de først skulle bruges et par måneder senere.

En tidlig morgen i den forgangne uge, vendte jeg bunden i vejret på posen. Det fortrød jeg straks.

Skaden var sket. Og der var ingen vej tilbage. Den kvikke Rapser havde allerede set lyset. Ja, i bogstaveligste forstand. Suk!

Idet skoene rammer gulvet, blinker de og lyser gangen op. Rapseren kiggede med store øjne og var meget betaget af skoene. Det er han endnu! Og det er på trods af, at jeg har gjort, alt hvad jeg overhovedet kan for, at overbevise ham om at cirka alle andre sko er bedre end de blinkende sko. Uden held.

Han elsker de sko og viser dem glædeligt frem til alle og enhver. Her til morgen gik det ud over en tilfældig kvinde, der luftede sin hund. Hun mødte ham med næsten samme begejstring, som ham selv.

Imens kæmper jeg for, at lukke måsen og lade ham glæde sig over sine forfærdelige sko.

IMG_6102

IMG_6106

 

Ønsker du at modtage informationer omkring nye indlæg her på bloggen, kan du finde mig på Facebook, hvor der bliver linket til alle indlæg.

Kærlighed til dig   -Johanne  

Hvis du har lyst, kan du følge mig og blive opdateret via de sociale medier, FacebookInstagram og på Bloglovin.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar