Noget med børn Om livet

En værdi i livet

18. september 2016

Dette er nok en kæmpe kliche, men det gør det nu ikke mindre rigtigt. Inden jeg fik mit første barn, var jeg ikke bange for at dø. Inde i mit hoved betød det ikke så meget om jeg var her eller ej. Jeg ved naturligvis godt, at min nærmeste familie ville blive påvirket, men mere lagde jeg ikke i det. Egoistisk set, var der ikke noget jeg ville føle, at jeg ville gå glip af.

Da jeg så blev gravid og passerede dagen, hvor lægerne ville forsøge at redde min baby, skete der noget skelsættende inde i mig. Der opstod en værdi. En værdi i livet. En jeg skulle holde mig i live for – fordi han havde brug for mig og jeg for ham. Fordi jeg vil opleve ham gro.

Jeg vil ikke gå glip af noget, jeg vil være der. Jeg vil se ham vokse, jeg vil lære ham at kende, jeg vil være der den første dag i vuggestuen, børnehaven og skolen.

Jeg vil være den der kender ham allerbedst. Jeg vil se ham vokse fra baby, til en voksen mand. Jeg vil kunne beundre det smukke menneske, jeg ved, han vil være.

Jeg vil fortælle ham alle de tossede historier,  Jeg vil fortælle ham hvordan han brækkede sit højre ben den 11. april. Jeg vil fortælle ham, at han havde benet i gips OG havde skoldkopper på samme tid og så endda den dag, han blev to år gammel.

Jeg vil fortælle ham, hvilken værdi han har, som menneske.

Jeg vil kunne høre hvordan den lille babys grin er og hvordan grinet udvikler sig gennem livet, hvordan lyder grinet når han er ti år, tyve år og fyrre år.

Jeg vil lære min søns humor, at kende. Jeg vil grine sammen med ham, jeg vil grine så meget at tårrene triller ned ad vores kinder.

Jeg vil se ham være barnebarn, være en ven, en storebror, en kæreste og en far. Jeg vil se ham i alle de roller han skal have i livet.

Jeg vil fortælle ham, at opstoppertuden er fra mig – jeg vil sikkert også undskylde for den.

Jeg vil kunne fortælle ham, hver eneste dag, hvor højt jeg elsker ham. Jeg vil kunne fortælle ham, hvor pæne øjne han har og hvor skønt et smil han har.

Jeg vil være her og jeg vil være Mor for ham.

Værdien blev kun fordoblet, da Frøhopperen også kom til denne verden.

 

Ønsker du at modtage informationer omkring nye indlæg her på bloggen, kan du finde mig på Facebook, hvor der bliver linket til alle indlæg.

Kærlighed til dig   -Johanne  

Hvis du har lyst, kan du følge mig og blive opdateret via de sociale medier, FacebookInstagram og på Bloglovin.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar