Hverdagens trivialiteter Noget med børn

En ny begyndelse

8. september 2016

I mandags begyndte min Rapand til gymnastik. Noget jeg både er glad for, spændt på og i tvivl om.

Jeg har gennem de sidste tre år været i tvivl, delvist om han overhovedet skulle gå til noget og i så fald hvad. Han er tre år, det er ikke meget. Han går i børnehave, har legeaftaler og ses med familie, det er mange ting og dermed også mange oplevelser for sådan en lille størrelse. Han, ligesom vi andre her i familien, har meget at se til både i hverdagen og i weekenden.

Er det Rapandens behov eller vores som forældre, fordi mange andre børnefamilie også vælger, at deres børn skal gå til en aktivitet. Og det på en eller anden tåbelig måde forventes, at alle børn skal gå til en aktivitet.

Jeg er ikke grundlæggende imod, at børn går til aktiviteter, slet ikke, tværtimod faktisk. Det kan noget rigtig godt og er vigtigt for børnene. Men jeg er meget imod, at børn har for meget presset ind i løbet af en uge. I min optik har børn ret til og endda krav på ro, det er naturligvis os som forældre, der har ansvaret for at give vores børn den ro.

Min fornemmelse siger mig egentlig, at han har rigeligt i sin børnehave og vores privatliv og ikke mangler noget indhold. På den anden side har han aldrig været et motorisk geni og det vil derfor ikke gøre noget, at han bliver udfordret lidt. Og vigtigst af alt, så ved jeg, at han vil elske, at gå til gymnastik.

Da jeg går på barsel lige nu og gymnastiksæsonen igennem, besluttede vi derfor, at det var nu han og vi skulle forsøge os med at gå til gymnastik. Grundet barslen er vi så privilegerede, at jeg jo bare kan holde ham hjemme og hente tidligt i lige præcis det omfang, vi vurderer, han har brug for. Så han kan være med til gymnastik, uden det påvirker ham negativt.

I mandags begyndte gymnastik sæsonen så. Og hold da op, sikke en oplevelse for os begge. For det allerførste havde vi en skøn time sammen, bare ham og mig – hvilket har været en mangelvare siden Frøhopperen kom til verden. Vi tonsede rundt, grinte og krammede i en time. En hel time sammen med min lille Rapand – det er lykken.

image

Billedet taler vist for sig selv. Det var en succes.

Kærlighed til dig   -Johanne  

Hvis du har lyst, kan du følge mig og blive opdateret via de sociale medier, FacebookInstagram og på Bloglovin.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar