Et særligt besøg

For en uges tid siden kom ideen og i går havde vi så besøget. Det dejlige besøg af min gamle og helt skønne Bedstefar. Det har vi egentlig stadig, da de overtog de 160 centimeter i vores soveværelse. Han er ualmindelig tæt på, at være halvtreds år ældre end jeg. Og jeg fylder tredve, når jeg har fødselsdag næste gang. Shit. Samtidig er han gift med den underskønne kvinde, som heldigvis trofast er med. Jeg nyder både min Bedstefars selskab og ikke mindst den helt vidunderlige kone. I dagevis har jeg kigget efter lækre opskrifter og hvad der begyndte som en vi har en lammekølle, vi ikke ved, hvad vi skal bruge til endte med en trerettersmiddag, som var ret skøn....
   

Feriestemning

Der er efterhånden ved at lande sig en ægte feriestemning i huset og ikke mindst hos husets beboere. Vi havde planlagt en tur til Vestjylland, som vi kom hjem fra i weekenden. Nu har vi nogle dage hjemme, inden vi drager afsted mod Sjælland. Dagene herhjemme er gået med at være så langsomme som muligt og det er lykkedes ret godt. Jeg kan ikke huske, at jeg har lavet så lidt og været så meget i ro siden inden jeg fik min førstefødte. Selvom jeg har en masse jeg gerne vil, så er det også dejligt bare at være. Være tilstede, være nærværende. Prioriterer at gå lidt for sjældent i bad, rydde minimalt op og sove for få timer hver...

Det viser sig #10

at jeg netop er vågnet til min allerførste feriedag. Sommerferie. De sidste dage har føltes uendeligt lange og jeg har set frem til, at skulle være sammen med min familie. Vi har ikke så frygtelig mange planer. Så har du lige en god idé til os, så smid det endelig i vores retning? Da vi forsøger at skrabe penge sammen til et tag, behøver det hverken koste det samme som en bondegård eller et parcelhus i Aarhus midtby. Tak. 😉 at når jeg vågner op til en nyslået græsplæne, frisklavet kaffe og mine drenge og min mand i mit synsfelt på én gang, så er jeg boblende lykkelig. Alt derudover er fråds. At jeg så også har sommerferie hjælper måske...
   

En fjollet knude i maven

Jeg har netop kysset mine drenge farvel. Et farvel der skal vare i lidt mere end et døgn. Mine drenge grinte og havde ét stort smil på deres læber. Jeg smilte også. Dog L lidt mere et påtaget smil, for at vise mine drenge, at alt er ok. Alt ér ok. Jeg har bare fået lavet en lidt fjollet knude i maven. Mine drenge er nemlig så heldig, at de nu har mere end et døgn sammen med deres Babaanne og Dede (Tyrkens forældre). Det er lykken for alle. Tyrken og jeg skal arbejde, så det er selvsagt dejligt for alle, at de fire kan tilbringe en masse dejlige timer sammen. Jeg må nok bare accepterer, at det ikke er...

En slags yndlingsdag

Min dag begyndte til lyden af mine to drengebørn, der sendte high five, grinede og kyssede på hinanden. For derefter at blive hentet af deres Mormor og Morfar, der tog morgentjansen med morgenmad og hygge i nattøj, alt imens min Tyrk og jeg tog en time mere på øjet. Hvilket var tiltrængt efter studentergilde og fødselsdagsfejring i går. Da vi kom hjem åbnede vi straks dørene ud til vores have for at nyde alt det skønne solskinsvejr og de varme solstråler, der ramte vores blege kroppe. Skønt! En stille søndag i haven – jeg har svært ved at forestille mig det bedre. Nå ja, det skulle da lige være hvis jeg kunne nyde en kop kaffe, se mine børn lege...

Børn med til festival – også i billeder

Vi bliver ofte spurgt om, hvordan i alverden vi kan finde på og tage vores børn med til festival. Om festivaller er børnevenlige. Om vi ikke er egoistiske, når vi vælger, at at tage vores børn med til festivaller. Og en lang række andre spørgsmål i samme kategori. Nogle mennesker forstår vores valg, imens andre mennesker er direkte foragede over vores beslutning. Jeg kan forstå begge dele. Helt grundlæggende begynder min overbevisning ved, at jeg tror fuldt og fast på, at hvis forældrene er glade, så er børnene også glade. Punktum. Så enkelt er det naturligvis ikke, når vi vælger, at delagtiggøre vores børn i de festivaller vi gerne vil deltage i. Og som Tyrken har deltaget i, siden ham...
   

Hjemvendt fra Skagen festival

I går vendte vi hjem fra Skagen festival. Og sikke en festival. Skagen kan noget helt særligt. Der er en særlig sjæl i Skagen. Selv min fireårige Rapand satte ord på netop dét. Helt som vi plejer efter en festival, svæver vi på den grønne sky, med en boblende glæde og en masse musik i kroppen. Sådan helt i bogstaveligste forstand. I nat vågnede jeg ved, at Frøhopperen lå og sov imens han dansede med hele sin lille buttede krop. Vi gik fra, at vi måtte ‘tvinge’ Rapanden til at høre en koncert, til at han dagen efter blev sur over, at vi var på vej hjem og han ikke havde været til koncert og havde sunget med. Og vi...

Klargøring til Skagen festival

Jeg sidder ude i den campingvogn, som vi kører til festival i om ganske få timer. Jeg sidder her, med et koldt glas hvidvin ved min side, glasset kommer bemærkelsesværdigt ofte i nærheden af min mund og skyller den kølige drik ned gennem smagsløgende. Der er ikke noget, at klage over. Jeg har sat mig herud, fordi jeg tænker, at det er allermest praktisk at tænke over en pakkeliste, med hvidvin og campingvognens muligheder i mit synsfelt. Det går godt. Altså med at drikke hvidvin og se campingvognens muligheder. Det går knap så godt med at få pakket. Men det gør ikke så meget. Det gør ikke så meget fordi vi har ferie og det giver overskud i sig selv...

Min mand er blevet 30 år

30 år. Er han blevet. Ham min mand. Min Tyrk. Siden min Tyrk og jeg mødte hinanden, har vi joket med, at han er meget ældre end jeg. 7 måneder ældre, kan være meget. Hvis altså vi taler om en bolle med en skive ost, der ligger på bordet. 7 måneders aldersforskel, er knap så meget. Dagen er gået i så langsomt et tempo, at selv en snegl ville blive rastløs. Så kan du jo overveje, hvordan min krop har det 😉. Hvad man dog ikke gør for kærlighed. 😉 Dagen begyndte med, at Tyrken kom hjem klokken tre i nat, med alkohol i blodet og var blevet ramt af en omgang træthed, så dagen behøvede ikke at begynde i...
   

Studentergave til min lillebror

Som jeg skrev om HER, blev min seje lillebror student i onsdags. Det var en ganske vidunderlig dag og tårene presser sig stadig på, når jeg taler om det. Det er altså stort. På et eller andet tidspunkt mellem jeg modtager en invitation til studenterfesten og indtil i onsdags, gik det op for mig, at jeg naturligvis skulle finde på en gave til ham. Men hvilken? Hvad pokker giver en storesøster til sin tyveårig lillebror, som er en både mindeværdig, stilet, respektfuld og ikke mindst kærlighedsgivende gave? Jeg havde ingen ideer. Ingen. Derfor sat jeg en debat igang i personalestuen, på mit arbejde. Her blev der blandt andet nævnt Kähler vaser, et ur eller Kaj Bojesen figurer. Hvilket ikke helt...

Min lillebror er blevet student

I dag er min lillebror blevet student. Student. Hvordan skete det? Det er ikke udmærkelsen som student der kommer bag på mig, det er nærmere hvordan og hvornår han groede sig så stor, at den næste fødselsdag han skal fejre, er sin tyve års fødselsdag og nu står han oven i købet med den fineste hue, jeg nogensinde har set. Jeg fatter det ikke helt. Og græder næsten ikke. Jeg kan huske så tydeligt, da jeg så den smukke baby, der kun var tyve minutter gammel. Lille, fin og med mørkt hår. Han har altid haft travlt i verden, undtagen når han skal op ad sin seng. Han er et fint, fint menneske og jeg har den dybeste respekt for...

Vind i håret og vin i ganen

I aften skal jeg til sommerfest sammen med mine kollegaer. Vi skal have lækker mad, god vin og udveksle masser af smil og grin. Vi skal sikkert tale om arbejde og om vores private liv og alt derimellem. Det bliver skønt. Jeg har altid værdsat at have kollegaer. Kollegaer er noget særligt. Det er dem der ved hvad ens hverdag nogenlunde går med. De ved hvornår hinanden møder og har fri, hvornår der er aftenmøder og hvornår der er noget der er ekstra trættende og hvornår energien er i top. Det er kollegaer der ved, om man er kaffedrikker eller tedrikker, med eller uden mælk og hvor stort ens forbrug er. Det er dem der uden tvivl allerbedst kan nikke...